Rekordsalg af nye biler

Biler 12. december 2004 05:00

Solen skinnede og den truende vinter slog over i noget, der lignede varmerekord. I hvert fald kunne det godt se sådan ud i bilbranchen. Her giver de nyeste salgstal autforhandlerne smil på læben. I november blev der blev nemlig solgt 10.762 nye personbiler i november - en stigning på 30 procent i forhold til november 2003. En del af årsagen til de fine salgstal er, at de private købere har fået købelysten igen. De tegnede sig for en stigning på godt 34 procent fra 4854 enheder i november 2003 til 6518 i år. For en gang skyld var det ikke Peugeot som besatte førstepladsen. Det blev derimod VW Passat, som har haft et forrygende salg til landets firmabilister. Endnu stærkere går det med gulpladebilerne. Der blev indregistreret 4139 nye varebiler i november. Det er ikke alene en stigning på 45 procent i forhold til samme måned sidste år, men også det største månedlige varebilssalg nogensinde. VW erobrede også førstepladsen i denne kategori med Touran.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...