Rekordspring udsat til tirsdag

Østriger forsøger at springe ud i faldskærm i 36 kilometers højde og bryde lydmuren på vejen ned

Østrigeren Felix Baumgartner forsøger at springe ud i faldskærm i 36 kilometers højde og bryde lydmuren på vejen ned. Foto: Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Østrigeren Felix Baumgartner forsøger at springe ud i faldskærm i 36 kilometers højde og bryde lydmuren på vejen ned. Foto: Scanpix Scanpix Denmark

RUMMET:Østrigeren Felix Baumgartner har udsat sit rekordspring et døgn på grund af vindforhold. Først tirsdag falder han mod sin plads i historiebøgerne, skriver ing.dk - Ingeniørforeningen i Danmarks hjemmeside.

Hvis det lykkes bliver de 36 km frit fald det højeste faldskærmsudspring, og han bliver det hurtigste menneske i frit fald.
Udsættelsen skyldes ifølge Red Bull Stratos-projektets vejrekspert, Don Day, at en kraftig koldfront er på vej gennem området. Koldfronten gav ekstremt kolde temperaturer, lave skyer og en del regn i weekenden over området af det østlige New Mexico, USA, hvor springet skal finde sted.

Vejret bliver bedre

I dag, mandag, skulle vejret blive bedre, med klar himmel og varmere temperaturer, men vindhastighederne forventes stadig at være over det, som er sat for den acceptable grænse for springet.

Tirsdag derimod, forventer Don Day at vejret bliver perfekt til udspringet, skriver ing.dk.
Felix Baumgartner har trænet fald fra øget højde det sidste halvandet år, og han skal nu forsøge at blive det første supersoniske menneske i historien i et frit fald. Han skal falde hurtigere end lydens hastighed og bryde lydmuren.
Og samtidig vil han forsøge at slå amerikaneren, Joe Kittengers 52 år gamle verdensrekord på 31 kilometers højde for et udspring.

Følg med live

Springet tirsdag bliver foretaget fra en specialbygget kapsel som hejses op i atmosfæren under en heliumballon. Kapslen, som er på størrelse med VW Beetle, blev beskadiget under landingen efter springet i juli, og er siden blevet repareret så den nu er klar igen.

Udspringet kan følges live på: www.redbullstratos.com.
Hvis springet lykkes, planlægger Felix Baumgartner at flyve helikoptere til redning og bekæmpelse af skovbrande i bjerge.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.