Lokalpolitik

Rekordstor giftelyst

11 par i Brønderslev får i morgen bryllupsdatoen 7-9-13

11 brudepar i Brønderslev er klar til at blive viet i morgen på den specielle dato 7-9-13. Arkivfoto: Bent Jakobsen

11 brudepar i Brønderslev er klar til at blive viet i morgen på den specielle dato 7-9-13. Arkivfoto: Bent Jakobsen

BRØNDERSLEV:I morgen lørdag bliver en speciel dag for en række brudepar, og samtidig en speciel arbejdsdag for borgmester Lene Hansen - hun har nemlig et rekordstort antal vielser på programmet.

Otte brudepar skal giftes på Brønderslev Rådhus, og så har hun oveni uddelegeret et havebryllup i Brønderslev til viceborgmester Arne M. Jensen.

- Det er festligt, det glæder jeg mig til. Jeg har ikke prøvet at have otte før. Der var 12.12 2012 og 11.11 2011, der var også mange. Men det her er rekordmange, fortæller Lene Hansen.

Lørdagens dato er 7-9-13 - det skulle være til at huske, og det kan være en af forklaringerne på, at det er en populær bryllupsdato.

- Når datoerne har et specielt indhold, så er der mange, der vælger dem til. 7.9.13, det er i hvert fald specielt, konstaterer Lene Hansen.

Lene Hansen betegner det som en festlig borgmester-opgave at være giftefoged, og det er en funktion, hun sætter meget pris på. - Det er altid en rigtig festlig og glad dag. Det er herligt. Det er altid positivt, når nogle vil giftes.

Lene Hansen har omkring en vielse om ugen, det kan også foregå på hverdage.

Det er Brønderslev Kommunes politik, at man kan blive viet på rådhuset i Brønderslev og i Dronninglund eller i folks egne haver eller hjem.

To par skal kirkeligt vies i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst