Rekordstor julemesse i Vorupør

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Især da Nordvestjysk Pigekors Spirekor og Korskole mødte op med 50 nisseudklædte og syngende piger og gav en koncert med nye og gamle julesange, var salen så stuvende fuld, at flere måtte stå udenfor messeområdet bare for at få en plads.

Alle sejl var ribbet med julestemning i Vorupør i denne weekend, hvor Nordsøakvariet var pyntet op til den store, og traditionelle, julemesse.

Forventningerne til årets julemesse var, at hvis der ville komme 1400 gæster, så var arrangørerne godt tilfredse, og så må vel også indse, at vi ikke har plads til meget mere, havde arrangørerne udtalt inden messen.

Ved lukketid lørdag var der gået 665 gæster igennem tælleapparatet, og alt tydede på at forventningerne ville blive opfyldt. Men søndag "eksploderede" tilslutningen næsten, og udstillerne kunne ved afslutningen tælle op, at der havde været i alt 1667 gæster, hvilket er det største antal i messen historie.

Nordsøakvariet var pyntet op og ovre på den anden side af gaden var Vorupør Boldklub klar med Julebazar.

- Det er ikke tilfældigt at begge aktiviteter er placeret samtidigt og så tæt ved hinanden.

- Samarbejde betyder rigtig meget for os i Vorupør. Vi har rigtig gode erfaringer med at flere foreninger slår sig sammen og løfter i flok, fortæller formanden for Vorupør Erhvervsforening, slagtermester Søren Jensen.

- Det være sig i de mange aktiviteter, som vi laver igennem sommeren, her til julemessen og igen til den næste store aktivitet, som bliver Vinterbadefestivalen, som foregår 4. juledag.

Talsmanden for julemessen, købmand Kim Poulsen tilføjer:

- Det er også derfor vi vælger at invitere alle foreninger i byen med på julemessen. Vi har gang i så mange ting til gavn for byen og samfundet, at det er vigtigt, at alle foreninger kan få en mulighed for at fortælle om, hvad de laver. Derfor sætter vi plads af til julemessen, og hilser alle de aktive foreninger velkommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.