Danmark

Rekordstort fald i virksomhedernes salg

Det går trægt for virksomhederne med at sælge deres varer. Fra oktober til november faldet salget med fire procent - rekordstort fald ifølge Danmarks Statistik.

De danske virksomheders salg faldt med fire procent eller 11,3 milliarder kroner fra oktober til november. Og det er ifølge Danmarks Statistik et rekordstort fald. Det samlede fald skyldes nedgang i salget hos hovedparten af branchegrupperne. Salget til danske kunder er faldet med 3,6 procent, mens salget til udlandet faldt med 5,1 procent i november. Set over de seneste tre måneder - fra september til november - er det sæsonkorrigerede salg faldet 3,2 procent sammenlignet med de forudgående tre måneder. Det største fald tegner handel, hotel og restauration sig for med 5,4 procent, mens industrien samt bygge og anlæg har oplevet fald på henholdsvis 3,7 og 3,6 procent. Ifølge Danmarks Statistik aftager hjemmemarkedet cirka tre fjerdedele af det samlede salg. /ritzau/