Rekordtilmelding til dyrskuet

Dyrksuet oplever stor fremgang i antallet af kødkvæg

HJØRRING:Der kommer flere dyr og maskiner til Hjørring dyrksue i år end nogensinde før. Dyrskuet finder sted 8. og 9. juli, og aldrig har været mere omfattende. Det er fjerde år i træk, at dyrskuet vokser. Den støreste fremgang ses inden for kødkvæg, hvor antallet er steget fra 140 dyr sidste år til 170 i år – her iblandt en ny race på skuet, nemlig Dexter. Racerne Charolais og Angus møder frem til Hjørring Dyrskue med flere dyr end til landsskuet, og Limousine præsterer næsten lige så mange som på landsskuet. Malkekvæget har en fremgang på 12 i forhold til sidste år. Det er de mindre racer som Jersey, RDM og DRH der står for fremgangen, mens SDM har fem dyr færre. I år kan man se en malkerobot i funktion, opleve landbrugsdebat med venstrepolitikeren Tina Nedergaard, se på træning af jagthunde og partering af rådyr. Der er desuden gymnastikopvisning, mange aktiviteter for børn og man an opleve revyens Per Pallesen i rollen som kvægdommer. Der bliver lidt færr heste i år end vanligt, men og islænderheste bliver et tema på skuet. Der er 17 islænderheste til bedømmelse, og der bliver mange islænder-aktiviteter på pladsen. 4H viser kvadrilleridning, det er mulight at prøve en tur på en islænderhest.