Rekordtilmelding til julemaraton

Gudumholm Julemaraton har udviklet sig til en succes. Det er tredje år, løbet arrangeres. Sidste år deltog 68 løbere, og i år har langt over hundrede ind til videre meldt sig til. Privatfoto
1. december 2016 09:55

Der er rekord stor deltagelse, når Gudumholm Idrætsforening lørdag 10. december holder "Julemaraton".

Det er tredje gang, at idrætsforeningen holder julemaraton - og i år er der igen rekord tilmelding med et pænt stykke over 100 forhåndstilmeldte.

Løberne skal ud på en rute på godt 5 km og det er uanset om man tilmeldt maraton (42,2 km) halvmaraton (21,1 km) kvartmaraton på 10,6 km eller 1/8 maraton på 5,3 km.

Ruten er flad og sker med udgangspunkt fra Gudumholm Stadion. Men det bliver langt fra kedeligt. Løberne skal løbe langs den naturskønne Lindenborg Å og via Sejlflod retur til Gudumholm. Underlaget vil være en blanding af asfalt og grusvej og løbet er planlagt, så der er mindst mulig trafik på ruten.

Det er GIF’s motionsafdeling "GIF Fitness", som står for løbet og her er man glad for den store tilslutning til julemaratonet, der har vist sig som noget af en succes. I 2014 var der 37 deltagere, i 2015 68 deltagere og i år er man nået et pænt stykke over 100 deltagere.

Fristen for den digitale tilmelding udløber onsdag 7. december. Dog kan tilmelding også ske på løbsdagen 10. december tidligt om morgenen.

Løbet starter kl. 10.00 ved GIF’s klubhus på Stadionvej. DGI er også med i arrangementet og står bl.a. for tidtagning og målportal ved hjælp af chip, mens lokale frivillige blandt andet hjælper med vagter og kagebagning. Også Spar Nord, OK og Dagli’Brugsen har som præmiesponsorer været med til at gøre løbet muligt. Gori

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...