Rekordtilmelding til KiDS Coolshop Landsstævne

Blackhawks U15 piger og drenge er klar til KiDS Coolshop Landsstævne 2017.Privatfoto

Blackhawks U15 piger og drenge er klar til KiDS Coolshop Landsstævne 2017.Privatfoto

Frederikshavn Blackhawks kan se frem til en meget travl weekend den 1. og 2. april, når Landstævnet i floorball for unge løber af stabelen.

Der er tilmeldt ikke mindre end 134 hold i de forskellige klasser. De mange hold genererer cirka 1300 spillere/ledere/supportere til Frederikshavn i denne weekend.

Frederikshavn Blackhawks stiller naturligt nok med det største deltagerantal. Ikke mindre end 25 hold er der tilmeldt fra den arrangerende klub.

- Det er vi naturligvis meget stolte af, siger ungdomsformanden i Frederikshavn Blackhawks, Line Thomsen.

- Vi er repræsenteret i alle kategorier og dette skyldes ikke mindst vores store satsning i gruppen 5 - 9 år. Vi har 19 hold med i de årgange, som spiller på mini-baner. Det betyder på lidt længere sigt en meget stor deltagelse i de lidt ældre årgange, slutter Line Thomsen

Også naboklubberne er godt med. Strandby-Elling Tornados stiller med 9 hold, mens der er 6 hold fra Hjørringområdet og 3 fra Sæby Floorball.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.