Rekordtung last af grus i Skagen Havn

9000 tons grus fra Jyske Rev ankom torsdag eftermiddag

Skibet lagde til ved den nye Kaj 10, hvor der er omkring 9 meter dybt. M/S Reimerswaal stak nemlig i omegnen af otte meter med sin 9000 tons tunge last.Foto: Kim Dahl Hansen

Skibet lagde til ved den nye Kaj 10, hvor der er omkring 9 meter dybt. M/S Reimerswaal stak nemlig i omegnen af otte meter med sin 9000 tons tunge last.Foto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN:Torsdag eftermiddag anløb det hollandske M/S Reimerswaal Skagen Havn med 9000 tons rågrus ombord.

Det er den største last til dato målt på vægt, og slår den tidligere rekord på 6000 ton fiskeolie.

Gruset blev torsdag morgen pumpet op ude på Jyske Rev tre timer vest for Thyborøn på omkring 20 meters dybde.

- Det er faktisk 12-15 år siden gruset blev opdaget derude. Og det var endda en tilfældighed, da en skipper stak skibets rør ned på vej til Esbjerg for lige at teste havbunden, fortæller direktør Jens Jørgen Nielsen, Skagen Beton.

Det er netop Skagen Beton der har bestilt rågruset, som bliver hentet på havnen fredag morgen og transporteret til fabrikken for at blive sorteret i forskellige stenstørrelser.

Det hollandske skib er helt nyt, og specialiseret i at oppumpe grus fra havbunden og aflevere det igen. Med et 45 meter langt bånd kan det losse sin last på under tre timer.

Det specielle skib havde lokket en del nysgerrige til havnen, og i en habil blæst kunne de nyde Dannebrog blafre for enden af det lange transportbånd, mens grusbunken voksede med anseelig fart.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.