Gymnasiale uddannelser

Rektor: Flere skal i gymnasiet

Få flere unge i gymnasiet og fremtiden ser meget lysere ud.

Hertil og ikke længere. Jetsmarks håb om oprykning fra 2. division blev effektivt bremset i 2006. 
 FOTO: Michael Bygballe.

Hertil og ikke længere. Jetsmarks håb om oprykning fra 2. division blev effektivt bremset i 2006. FOTO: Michael Bygballe.

Det er meldingen fra rektor på Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm, der ærgrer sig over den lave gymnasiefrekvens i Nordjylland i forhold til andre dele af landet. - Gymnasiet og HTX er de ungdomsuddannelser, der sender flest unge videre til de videregående uddannelser, og de fleste er jo enige om, at fremtiden er vidensbaseret. Derfor er det vigtigt, at de unge tidligt i livet bliver sporet ind på en uddannelse, påpeger han og tilføjer, at der er en markant mere negativ holdning til gymnasiet i Nordjylland end i for eksempel Østdanmark. - Der er desværre ikke i samme grad tradition for at vælge en gymnasial uddannelse her, siger han. NORDJYSKE beskrev i går, hvordan et stigende antal unge bekymrer sig om fremtiden og søger garanti for et fremtidigt job, inden de overhovedet begynder på en uddannelse. Men Søren Hindsholm mener ikke, at fremtidens veluddannede behøver at bekymre sig halvt så meget om beskæftigelsen som de ufaglærte. Han bemærker, at Nørresundby Gymnasium netop har modtaget flere end 300 ansøgninger til en enkelt stilling som pedelmedhjælper. Størstedelen af ansøgerne var ufaglærte. - Det kan godt være, at der er arbejdsløshed blandt akademikere her og nu - men den er for intet at regne i forhold til den arbejdsløshed, der fremover vil være blandt de ufaglærte, mener han. Søren Hindsholm mener, at planerne om et højteknologisk samfund kun kan føres ud i livet med flere studenterhuer i landskabet, og derfor opfordrer han nu til en mere målrettet indsats for at gøre gymnasierne så attraktive som muligt. Forældre skal på banen Men ifølge Gunhild Bach Nielsen (R), formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Nordjyllands Amt, fejler kvaliteten på gymnasierne ikke noget. Det handler derimod om at gøre op med en forstokket tradition. - Omkring Aalborg er gymnasiefrekvensen en del højere end i landområderne, og det har noget med familietraditioner at gøre. Der må forældrene på banen og hjælpe deres børn til at vælge rigtigt. For mig at se er der ingen tvivl om, at gymnasiet er den ungdomsuddannelse, der holder flest døre åbne, og det skal forældrene forstå, siger hun. Hun er overbevist om, at mange unge på grund af vanetænkning fravælger gymnasiet, selv om de fuldt ud er i stand til at sikre sig en pæn studentereksamen. - Jeg nægter at tro, at vi i Nordjylland er dummere end andre steder i landet, understreger hun. Hun mener ikke, at politikerne som sådan kan gøre alverden for at sikre et større antal nordjyder i gymnasierne, men hun opfordrer stærkt forældre og studievejledere til at gøre en indsats for at ændre udviklingen. - Hvis gymnasiefrekvensen ikke bliver højere, kommer Nordjylland til at halte bagefter. Vi skal satse på uddannelse til flest mulige - ellers skyder vi ikke bare os selv i foden, men også i hovedet, mener hun.