Ledelse

Rektor på den røde løber

Aalborg Universitet har fået en førstemand, der ikke vil nedlægge sit eget job

AALBORG:Kl. kvart over et natten til i går stod Winnie Kjærsdam op og hentede en flaske rødvin. Og så drak hun og gemalen et enkelt glas på sengekanten for - trods tidspunktet - at fejre budskabet, der netop havde vækket dem i hjemmet i Nørresundby: At husets herre fra 1. maj kan kalde sig rektor for Aalborg Universitet. Lidt mere swung var der over hyldesten, da Finn Kjærsdam op ad dagen indfandt sig på sit snart forhenværende dekan-kontor på universitetet. Her var den røde løber rullet ud og bannere med "Tillykke" og flag i hast fundet frem - selv om udnævnelsen for netop medarbejderne her også udløste en smule vemod. - For Finn har på alle måder været en dygtig, fremsynet og ordentlig chef. Han bliver en god rektor, men vi kommer til at savne ham i det daglige, siger Lisbeth Lie Nielsen, sekretær for Finn Kjærsdam gennem 16 af hans 18 år som dekan for det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Hun har blandt andet været den, der har holdt styr på hans kalender. Og, lader hun forstå, dét er ikke altid let, når man har at gøre med et menneske, som mange rykker i, og som gerne vil være med både her og der. God til at tænke Selv nævner den ny chef sine erfaringer fra netop dekan-jobbet som en af sine væsentligste kvalifikationer. - I mine dekan-år er der skabt mange resultater. Nu skal jeg prøve at få det samme til at gælde hele universitetet, så de andre fakulteter kommer op på samme niveau, siger han. Den ny chef for 13.000 studerende, 2000 ansatte og et årsbudget på 1,3 mia. kr. siger om sig selv, at han er "god til at tænke og god til at få andre til at tænke". Han mener også, at han er god til at sortere mellem gode og mindre gode ideer. - Jeg er nok dårlig til at få gennemført noget, jeg ikke selv tror på. Men til gengæld er jeg god til at gøre det, jeg tror på, færdigt, siger han. Ny stil Efter en lille snes år som en af Sven Caspersens nærmeste medarbejdere er det nærliggende at spørge den ny rektor, om han - med et lån fra den socialdemokratiske formandsvalgkamp - ser udnævnelsen som et udtryk for "fornyelse" eller "mere af det samme". - Det er vel nærmest både og. Der vil der være ting, jeg vil gøre anderledes. Min stil er ikke som Caspers. Men AAU's særlige styrker - det projektbaserede arbejde, det nære samarbejde med det omgivende samfund osv. - er også fundamentet for mit virke, fastslår han. Er det en fordel eller en belastning at have en tidligere rektor som bestyrelsesformand? - I en overgangssituation er konstruktionen en fordel for AAU, fordi kontinuiteten sikres. Men det bliver helt givet en enlig svale. I fremtiden bliver det sådan, at man ikke kan træde ind i bestyrelsen, hvis man de foregående 10 år har været ansat på universitetet. Kan du nævne ét punkt, hvor omverdenen vil opleve et markant stilskifte med dig som rektor? - Det vil nok især være indenhus, man vil opleve en anden ledelsesstil. Jeg går ind for et incitamentsstruktur, hvor man ved, at gør man noget, bliver man belønnet - og omvendt, siger Finn Kjærsdam. Fusionstanker I sidste uge kom han i fokus, da han til Ugebrevet Mandag Morgen ytrede sympati for tanken om en sammenlægning af universiteterne i Århus og Aalborg. Udtalelsen vakte megen vrede, og i et læserbrev i NORDJYSKE samme dag, som han skulle til den afgørende samtale med bestyrelsen, pointerede Finn Kjærsdam, at "at tale om en fusion på nuværende tidspunkt har selvfølgelig ingen mening for mig". Han fortryder ikke, siger han, at han udtalte sig, da han blev spurgt. - Men det siger sig selv, at jeg ikke ville søge et job, jeg gik og pønsede på at få nedlagt. Finn Kjærsdam vil ikke sige, om han i forbindelse med ansættelsen har fået kritik for sine udtalelser. - Men jeg fornemmer det sådan, at bestyrelsen nok ikke vil råde mig til at komme med flere af den slags meldinger, men nok snarere færre, siger Finn Kjærsdam. En af hans første opgaver bliver at være med til at finde sin prorektor. Og måske skal han ikke kun på jagt efter én. Bestyrelsesformand Sven Caspersen lader forstå, at han måske kunne forestille sig to prorektorer. - I hvert fald er der ikke noget, der udelukker det, siger han. Bestyrelsesformanden "forventer den tradition videreført, at rektor og prorektor ikke kommer fra samme fakultet. Med to prorektorer kunne Aalborg Universitets tre fakulteter derved alle få en plads i universitetets fremtidige ledelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst