Religiøs video giver David Bowie problemer

Det er ikke alle, der kan se det kunstneriske i sangerens nye video, hvor en prostitueret bliver til helgen.

Religiøs video giver David Bowie problemer

David Bowie er raget uklar med en katolsk organisation, der er forarget over sangerens seneste musikvideo.

I videoen til sangen "The Next Day" er David Bowie klædt ud som en Jesus-lignende figur, der synger i en bar, mens skuespillerinden Marion Cotillard spiller en prostitueret, der pludselig får stigmata i hænderne og begynder at bløde voldsomt midt på dansegulvet. Gary Oldman spiller en øldrikkende præst, og der er munke, der pisker sig selv i videoen.

Formanden for organisationen Catholic League er alt andet end begejstret. På organisationens hjemmeside skriver han:

- Den provokerende, biseksuelle, ældre medborger fra London er dukket op igen, denne gang spiller han en Jesus-lignende karakter, der hænger ud i en natklub, hvor der er fyldt med præster, kardinaler og halvnøgne kvinder.

- Videoen er, ligesom kunstneren, et stort rod, skriver han, men slår også fast, at han mener, der er håb for Bowie endnu.

Videoen blev fjernet fra YouTube på grund af sit indhold, men kan nu ses igen.

Er man over 18 år og ikke så sart, kan man se videoen her:

http://www.youtube.com/watch?v=7wL9NUZRZ4I

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.