Religion og ideologier skaber lidelser

Der er intet i verdens historie, der har skabt så mange lidelser for menneskeheden som religion og ideologier.

Konflikterne opstår, når menneskeheden fastlåses i livsværdier fra store komplicerede værker som biblen, koranen, Karl Marx' og Maos m.fl.s livsfilosofier. Også andre store begivenheder i verden har ansporet til stridigheder i nyere tid, ikke mindst konflikten i Mellemøsten mellem jøder og muslimer. Fortolkningerne af livsfilosofierne isoleres til nogle få såkaldt lærde, der formidler disse religiøse og ideologiske livsværdier ved envejskommunikation fra prædikestole, moskéer og diktaturer med en censureret presse med det klare mål at ensrette befolkningen og fastlåse en udvikling i samfundet efter netop fortolkernes forskellige opfattelser. Anderledes tænkende bliver forfulgt og isoleret med store lidelser, deportationer og udryddelse af millioner af mennesker gennem tiderne, helt op i vores tid ikke mindst i religiøse kredse. Religion, uanset hvilken, er bygget på envejskommunikation, altså en form for diktatur. I religiøse kredse har kvindeundertrykkelsen været en del af indholdet og er det stadig. I Danmark brændte vi den sidste kvinde levende på bålet i 1641 i Ribe. Retssagen mod de "besatte" kvinder i Thisted 1699 betegner hekseprocessernes afslutning. Det var dog ikke ensbetydende med ligestilling mellem kønnene. Slaget på fælleden i København i 1872 var et af de første oprør mod undertrykkelserne af befolkningen, organiseret af humanister, der med livet som indsats tog initiativet til kampen mod det bestående styre, den første spæde start til demokrati i Danmark, funderet på ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed, tolerance, uddannelse, oplysning og information fra en fri presse. Dialog er en afgørende forudsætning for en fortsat udvikling af et levende demokrati med de værdier, vi kender. En løbende og vedholdende proces er en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. Decentralt demokrati er funderet i bevægelser og foreninger. De mest kendte er andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, der gennem de sidste godt 100 år har været de centrale bidragydere til vores demokratiske model, som vi ude i verden er kendt og respekteret for som åbne og tolerante danskere. Med vedtagelsen af loven om fri abort kom der en kraftig reaktion fra de religiøse kredse i Danmark. Der blev stiftet et politisk parti, og på demokratisk vis blev Kristeligt Folkeparti repræsenteret i den lovgivende forsamling. Sideløbende blev der fra andre religiøse fundamentalister demonstreret på åben gade i præstekjole mod en demokratisk vedtaget lov om fri abort. Argumenterne gik på kun at ville rette sig efter bibelens budskab. Der blev arrangeret vækkelsesmøder med budskabet "drab af uskyldige" uden at berøre de store lidelser, de samme religiøse kredse har påført disse kvinder, der blev udstødt, forhånet og udnyttet uden rettigheder, samtidig fik det også konsekvenser for børnene. Mændene, der vel havde halvpart i "ulykken", gik derimod fri for chikanen. Demokratisk vedtagne love var i direkte modstrid med deres religiøse opfattelse og fortolkninger af, hvad der er befalet i biblen. Nogle religiøse kredse fravælger deres stemmeret og dermed demokratiet. I de seneste år har vores demokratiske valgte politikere rettet opmærksomheden mod flygtninge og indvandrere Efter store lidelser har flygtninge fra lande med intolerante diktaturer søgt beskyttelse i Europas demokratier og dermed også i Danmark. Efter de internationale konventioner, vi også har tilsluttet os. Derfor er der iværksat sprogkurser og andre former for undervisning til indvandrerne, der skal introducere dem i dansk kultur, demokrati og samfundsforhold. Derefter skulle de gerne kunne deltage i samfundets pligter og rettigheder og være selvforsørgende via arbejdsmarkedet, men her kommer den første forhindring. De er ikke eftertragtede og fylder meget i statistikkerne over arbejdsløse. Vi stiller krav om tilpasning til danske forhold, de skal indordne sig, samtidig giver vi ikke plads til denne integration. Vi mistænkeliggør flygtninge og indvandrere, at de vil lukrere på vores sociale lovgivning samtidig med, at de bliver tilbudt økonomiske vilkår, der minder om tiggerløn samt et arbejdsmarked, der ikke giver plads. Beskyldninger, der ikke tager udgangspunkt i substansen, men er meget forenklede og unuancerede, oftest med udgangspunkt i ussel mammon. Udfald, der er i direkte modstrid med de værdier, vores decentrale demokrati har som fundament. Dansk Folkeparti er bannerfører for en stor del af de ekstreme verbale angreb, næsten hetzlignende, på flygtninge og indvandrere, en retorik, der klar har den målsætning at skabe et fælles fjendebillede af flygtninge og indvandrere. En rundspørge har vist, at disse fundamentalistiske religiøse udmeldinger ikke er udbredt blandt præster i folkekirken. For ikke så længe siden skabte "Muhammed-krisen" stærke reaktioner i lande med muslimske styrer. I Danmark blev der i den forbindelse debatteret ytringsfrihed, da der blev stillet krav om undskyldninger fra regeringen, da muslimer følte sig ærekrænket, hvilket blev afvist fra dansk side. For ikke så mange år siden annoncerede en dansk butikskæde med fodtøj under navnet "Jesus-sandaler". Reaktionen i de religiøse kredse i Danmark var så intens, at fodtøjet blev trukket tilbage. Nu var det ikke ytringsfrihed, der blev debatteret, men blasfemi. Karikaturtegninger bringer budskaber, det er vel ikke tilfældet med fodtøj? Følsomheden er stor, uanset hvor i verden den finder sted, når det handler om ideologi og religion. Danmark er kendt i verden for tolerance og åbenhed, religion og demokrati har levet side om side i mange år, og er dermed en naturlig del af vores værdier og kultur i Norden. Disse værdier er sat under pres gennem de seneste år. Religiøs intolerance popper op i debatten. En præst, der er medlem af folketinget, dømmes efter racisme paragraffen, ved demokratiets domstol, en anden præst der også er medlem af tinget, mener der er en skændsel, og vil have racisme paragraffen afskaffet, da den ikke hører hjemme i et demokrati. Det er jo netop sådanne udtalelser fra 2 højreorienterede præster, der påberåber sig ytringsfrihed, en frihed de vil bruge til at skabe splid og intolerance i befolkningen, og dermed sætte vore værdier under pres. Nissedukker bliver hængt til offentlig beskuelse i galger af ekstremistiske og intolerante præster i frikirken. I de seneste år har debatten også handlet om vores værdier og kultur er "truet" af indvandring, islam bliver af nogle betragtet som den største trussel. En trussel vi også i høj grad selv bidrager til. Dansk folkeparti er en af hoved leverandørerne, til denne trussel mod de danske værdier. Men efter Pia Kjærsgaards ytringer, i debatten med Helle Thorning Schmidt, er de danske værdier, nye kartofler og rød grød med fløde, hvilket taler for sig selv. Der er heldigvis mange der har en mere nuanceret opfattelse af, hvad Danske værdier indeholder. Regeringen og Dansk folkeparti, har i deres tid ved magten, centraliseret det danske demokrati. Efter min mening er centralisering udtryk for mistillid til andre demokratisk valgte forsamlinger i landet, her under kommuner og regioner.