REMA 1000 åbnet igen efter rotteangreb

Butikken i Aars åbnede onsdag morgen efter at have været lukket siden fredag morgen

REMA 1000 i Aars åbnede igen onsdag morgen efter at have været lukket siden fredag morgen. Foto: Martin Damgård

REMA 1000 i Aars åbnede igen onsdag morgen efter at have været lukket siden fredag morgen. Foto: Martin Damgård

AARS:Efter at have været lukket siden fredag morgen på grund af rotteangreb, åbnede supermarkedet Rema 1000 i Aars igen onsdag morgen.

Butikken blev fredag morgen lukket på foranledning af butikken selv.
Siden har skadedyrsbekæmpere fra firmaet Kiratin gået butikken og lageret systematisk igennem for at sikre, at alt er i orden, og onsdag morgen var der så grønt lys til igen at åbne, fordi der ikke var spor efter rotten i det mel, der blev lagt ud i hele butikken og på lageret.
Det var aftalt med fødevarekontrollen, at kunne der heller ikke konstateres rottespor efter natten til onsdag, ja, så kan butikken roligt åbne igen i onsdag.
Fødevarekontrollen i Region Nordjylland gav butikken påbud om at kassere alle uemballerede fødevarer før butikken igen åbnede.
Personalet var onsdag formiddag travlt optaget af at sætte nye varer på hylderne samt gøre reolerne rene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.