Lokalpolitik

Rema 1000 får ja fra teknisk udvalg

HASSERIS:Skarpe protester på et borgermøde i Hasseris tirsdag aften, og det konservative byrådsmedlem Vibeke Gamsts opfordring til sine byrådskolleger om at ændre holdning, har det ikke rokket ved opfattelsen i teknisk udvalg til et Rema 1000 i Hasseris Bymidte. Teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) og Preben Pedersen (R) er imod den nye discountbutik, mens udvalgets fem øvrige medlemmer er for. Udvalget indstiller således til byrådet, at man godkender ny lokalplan for området, dog betinget af, at regionsplan 2005 bliver godkendt af Nordjyllands Amt.