Remisebisserne klar til afgang

Nu mangler blot tilladelsen til togdrift og spor i Lille Vildmose

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bent Sønderby Larsen (forrest) og Arne Fogtmann med togvognen, som de har fået penge til fra Tuborgfonden.

DOKKEDAL:Lokomotivet er køreklart. En vogn parat til at blive koblet på. Nu mangler de bare sporet ud i mosen og godkendelsen af lokomotivets sikkerhed og køregenskaber. Remisebisserne og remisebisseinderne (konerne) i Dokkedal har arbejdet dybt koncentreret med togdrift i de seneste måneder. Spor i naturen Det er planen, at der skal anlægges 750 meter spor fra Lille Vildmosecentret og ud til et udkigstårn i mosen. Udover tilladelsen til at lægge skinner i naturen, kniber det også med pengene. Som institution har Lille Vildmosecentret, som Remisen i Dokkedal er lagt ind under, mulighed for at søge fonde. - Såh, om tre års tid, skulle toget gerne være kørende, håber man. Lokomotivet er doneret af Fårup Sommerland. Det stod forfaldent under nogle fyrretræer i parken i Fårup og kunne ingenting, men det kunne folkene på remisen. De gik i gang med at restaurere. Der stod en mand Togvognen er skænket af Tuborgfonden. En dag stod der pludselig en mand og spurgte til økonomien, som selvfølgelig ikke var for god. - Om han da havde nogle penge? - Nej, ikke ham selv, men han kom fra et sted, hvor de havde, endda mange. Arne Fogtmann, 76 år og oldermand på remisen, og Bent Sønderby Larsen, 74 år, fortæller gerne og længe. Selv om der er åbent hus på remisen denne uge, er der god tid. Vejret gør, at folk holder sig hjemme, i campingvognene eller under teltdugen. Besøget af en busfuld unge tyskere, fik imidlertid besøgstallet til at stige pænt i går. På årsbasis er det omkring 4000, der kigger indenfor. Entreen er gratis. Er man tilfreds med det, man har set, lægger man et par mønter. Er man ovenud begejstret, lægges en seddel. Det er imidlertid ikke kun vildmosetoget, der er køreklart. Det er dræsine også. Den har tilhørt den gamle greve på Lindenborg Gods og i meget ringe stand fundet af en skovfoged inde i skoven. Arne Fogtmann kan anekdoten om, hvordan den blev motoriseret. Greven var blevet dårligt gående. Det var før hofteoperationernes tid. Men på jagt skulle han og fik anlagt nogle hundrede meter sport i terrænet. Da skovarbejderne, som han hidtil havde skubbet ham frem, vægrede sig, fordi de fandt, det var med livets som indsats, blev de fyret, og dræsinen forsynet med en motor. Ifølge anekdoten skulle der er dram til i jagtselskabet hver gang, der var nedlagt et bytte. Da remisebisserne fik motoren skilt ad, viste det sig imidlertid, at den stort set ikke have været brugt. Og knægten 22 seniorer udgør det faste hold på remisen. Der er knægten, nemlig junior på 53 år, men ellers er de i 60’erne og 70’erne. Oldermanden, Arne Fogtmann, har været med siden 1999, da Sejlflod Kommune købte Remisen og ikke rigtigt vidste, hvad den skulle bruges til. Det vidste pensionisterne. De fandt, at det kunne være sjovt at sætte bygningen i stand, og nu snart 20 år senere er de efter togrenoveringen klar til at gå i gang med indretningen af et museum for gamle landbrugs- og moseredskaber. Det den ene ikke kan, kan den anden. Holdet består af både smede, maskinarbejdere, en elektriker og to pædagoger og sågar en præst. Konerne går og nusser, gør rent, bager en kage i ny og næ - og holder orden i pengesagerne.