Ren DR-sladder

Kommentar til Lisbeth Knudsens Synspunkt (8.8.): Det indslag, der for snart længe siden blev bragt i DR Nyheder med skjult kamera fra et københavnsk plejehjem, er simpelthen ukorrekt og under lavmål.

Jeg har selv været ansat på et plejehjem i forbindelse med en AMU-uddannelse i rengøring med syv ugers forudgående teoretisk indsigt. Her lærte vi at sætte en ære i at være omgængelige både i forhold til kollegaer og beboere på plejehjemmet samt faglig stolthed i et ordentligt håndværk: Rengøring. Den sproglige omgangstone i indslaget var derfor ukorrekt i almindelighed, og den udtørrede lort på gulvet kunne slet ikke indtræffe i det virkelige liv, for rengøringspersonalet er jo ansat til at fjerne den slags. Den ville være fyringsgrund øjeblikkelig. Vi gør toiletterne rent dagligt. Formanden for FAO, Fag og Arbejde, har derfor ret, når han siger, at den ansatte – journalisten med skjult kamera – selv har skabt historien. Det burde DR-nyhedsjournalisterne da have undersøgt og indset, inden de bragte den under lavmål selviscenesatte nyhed. Derfor bør Generaldirektør Kenneth Plummer træde tilbage. Jeg fatter simpelthen ikke, han vil lægge navn til den form for journalistik, med i faldet kan han passende tage nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Vi har jo som almindelige tv-seere ikke anden mulighed end at hænge lederne ud, indtil vi får lavet et DR-klagenævn, som vi kan klage til. Derfor: Fri os fra sådan en gang sladdervorn kællingejournalistik i DR-nyhederne. I gør jer selv utroværdige, når I fylder den offentlige debat med usandheder! Og så forsvarer nyhedsdirektøren usandheden. Det gør det endnu mere ynkeligt. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde?

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk