Nibe

Ren kunst i 1200 meters højde

Loops, hårnåle og rygflyvning er hverdagskost, når svæveflyvere udøver den halsbrækkende disciplin kunstflyvning over Vesthimmerland

HORNUM:De laver loops og flyver deres svævefly med bugen i vejret med et smil. Spin er ingen trussel og luftens dramatiske udgave af en hårnål - det vil stort set sige lige-op-i-himlen fulgt af lige-ned-i-jorden med en underlig rullende krølle undervejs - giver dem tilsyneladende hverken sved på panden eller kvalme i maven. Ja nogen oplever det ligefrem som et sus af adrenalin at udsætte kroppen for de 4 G - fire gange tyngdekraften - der i et godt loop forvandler 80 kilo almindelig mand til et monster på 360 kilo med kindkød, der gør sit bedste for at lade sig flå af kraniet. Det er mere, end man kan sige om NORDJYSKE's udsendte testpilot, der både nåede at gylpe og synke og drømme om en hyggelig åreløs jolletur i Limfjorden i en brølende efterårsstorm, før instruktør Steen Pedersen igen - venligt, hurtigt og følsomt - satte sit topersoners svævefly ned på Aars Flyveplads' sorte asfalt. - Jeg spurgte jo, hvordan du har det med rutsjebaner, bemærker han bekymret. Jooh tak. Rutsjebaner. Fint. Udfordring i luften Kunstflyvning i svævefly overlader vi herefter til eksperterne. Dem der virkelig er bidt af den ædle kunst at føre et svævefly med vinden susende omkring de 250 kilo termikbåret glasfiber højt oppe over Himmerlands marker med det bølgende korn og det sortbrogede kvæg. Den slags mænd har der været adskillige af på Aars Flyveplads i denne uge, hvor svæveflyveklubben Aviator har været vært for et af de sjældne kurser i kunstflyvning. En lille gren af svæveflyvningssporten herhjemme, men stor i nabolande som Tyskland og Sverige. Kunstflyvninger er ikke kun - men også - en spændende måde at udvikle sit forhold til svæveflyet på, når man efter nogle års øvelse er blevet en habil svæveflyver på de lange stabile og rolige stræk. - Der kommer et tidspunkt, hvor man i praksis ikke kan blive meget bedre til at føre et svævefly. Kunstflyvning bliver man aldrig færdig med. Den kan hele tiden perfektioneres, konstaterer Steen Pedersen, svæveflypilot de sidste 20 år og instruktør på kurset. Sikkerhed i luften Det er John Schwarz fra Fyns Svæveflyveklub ikke uenig med ham i. Han er en af de 11 kursister på Aviators ugelange kunstflyvningskursus. Han sad i et svævefly første gang, da han var 15 år i 1980, og har med små pauser fløjet lige siden. Kunstflyvningen er i hans øjne hylende sjovt. - Jeg har fløjet i mange år, og jeg er interesseret i at prøve alle de variationer, der er indenfor sporten, siger han. Men der er en pointe mere. For nok er kunstflyvningen en sport, hvor der i udlandet bliver kæmpet om point og blanke pokaler. Men der er også en sidegevinst, når man lærer sit fly at kende til bunds i de ekstreme situationer, som når man eksempelvis med vilje går i spin eller ruller flyet på hovedet i luften og flyver over Himmerland med hovedet nedad. Selvbeherskelse og selvkontrol er en væsentlig del af kunstflyvningen, siger Steen Pedersen. - Hvis jeg ved, at jeg kan flyve flyet i alle situationer, så ved jeg jo også, at jeg aldrig for alvor kan komme ud i problemer, tilføjer John Schwarz. Aviator har selv kun to medlemmer med på kurset, som med mellemrum er afviklet siden 1995. Kunstflyvningen tiltaler nemlig langtfra alle de 80-90 medlemmer i klubben. For eksempel ikke Jens Albertsen fra Øland, der mere er til at flyve de lange stræk. - Men der er mange af de unge, der ikke rigtig kan stå for g-påvirkningen, når den rigtig rykker i tarmene. Hans yngre klubkammerat Jan Kragelund fra Nibe har ikke meldt sig til kurset, men er ikke uvillig. - Det kunne da være en udfordring, indrømmer han.