Ren miljø-propaganda

Om Danmarks Natur (u)fredningsforening og andre særligt skriftkloge: Så er Lille Vildmose på vej i graven en gang til.

Skriftkloge har nu fundet ligesindede i Bruxelles og fået dem til at sagsøge Danmark for endnu ikke at have jaget vi indfødte ud af mosen endnu. Her lever mageløse ørne i den vilde natur, og der er en enestående bestand af kronvildt, vildsvin, skarv, sommerfugle, svampe og insekter. At disse herligheder er opstået, fordi Danmarks Naturfredningsforening har gjort en enestående indsats og fået EU til at stævne Danmark for brud på Miljølovgivningen, er en misforståelse. Det er ren miljøpropaganda, der ikke fortjener nogen respekt overhovedet. DN har efterhånden fjernet sig så langt fra virkeligheden miljøpolitisk, at deres særlige høringsret burde tages til overvejelse. Naturen i mosen er opstået, fordi vi indfødte har passet på Ll. Vildmose. Fordi vi ved, at naturen kun er til låns. For at der kan blive passet ordentligt på mosen, er det nødvendigt, at vi indfødte kan få et udkomme af naturen, så vi kan få råd til at passe den som vi har lært af vore forfædre. De skriftkloge overser helt den kendsgerning, at den enestående natur er blevet bevaret af de indfødte og at ørnene er kommet tilbage samtidig med at der stadig graves tørv, avles vildmosekartofler i verdensklasse, høstes og såes som der altid er blevet gjort. Det er derfor at der er natur i Ll. Vildmose endnu. Menneskene og naturen lever side om side, det er hele vores natur i Danmark baseret på. Naturen har altid tiltrukket velstående lodejere. Den største naturbevarer har ikke været den store lodsejer Staten, som tidligerehar ejet en stor del af mosen, men derimod de private lodsejere. Her skal særlig nævnes familien Schimmelman der er skyld i at ørnene i dag har et fristed, fordi menneskene blev hegnet ude af mosen. Det har givet den ro der er nødvendig for at de store dyrearter kan trives. Derfor luk øjnene op alle i velmenende der forsøger at bevare mosen med papir og sætninger i kilometerbaner. Vi indfødte skal også fredes hvis der skal komme noget ud af indsatsen, ellers ender vi med et frilandsmuseum hvor mosen stille og roligt gror til i et stort krat. Om 20 år er der en mur af træer langs begge sider af vejen og ingen kan se de store flader der er så karakteristiske for mosen. Det er allerede sket i hele Portlandmosen. Hvor enestående er det?