Ren nostalgi

Messecentret i Aars fuld af rare gamle sager til motorfolket

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

NIX. der står ikke til salg på skiltet. Det er Sally, som både ejeren og bilen bliver kaldt, alt for næn om sin Ford Mustang Shelby Cobra GT 500 fra 1967 til. Hvor hurtigt den kan køre, tør ejeren med det borgerlige navn Tina ikke sige, men hurtigt. Shelby'en blev nemlig bygget som racerbil. Foto: Michael Bygballe

Der blev trykket næser flade mod gamle ruder og sparket dæk, da Palle Andersen igen holdt stumpemarked og salgsudstilling for motorfolket i Messecentret. Lidt malurt blev der dog hældt i bægeret for Normann Rosenkilde fra Allingåbro. Ikke at det gjorde noget, sådan set, men den lokale klub stillede med en Ford 31, der skulle kunne køre på trægas. Det kunne den måske også, men der var altså ikke blevet tid til at afprøve gassen på bilen. - Vi kan jo heller ikke stille den på udstilling, når den har kørt, for anlægget bliver jo brandvarmt, forklarer Normann, der er en af omkring hundrede medlemmer i CAD Alltime Veteranværksted. Og så var den gamle bil jo altså heller ikke til salg. Længere henne i udstillingen i centret står en stribe Ford Mustang. Og tror man mange cylindre, benzinos og skinnende lak kun er noget mænd, må man tro om. Sally er navnet på et særdeles agtværdig Mustang årgang 67. Den har tilnavnet Shelby Cobra GT 500. Det lyder som en hurtig sag, hvad det også er. Navnet Sally lyder ejeren også, det er nemlig Tina Tange Ryborg fra Aars. - Bilen hedder Sally, og jeg bliver ikke kaldt andet heller, forklarer hun. Ved siden af står en dybsort Mustang mere. Det er mandens. Men tilbage til Shelby'en. - Den blev bygget som racerbil. Hood'en er bygget op i plaxiglas og fra fabrikken er der derfor foran et par lukkere, sådan at, ja på dansk, motorhjælmen, ikke springer op. Hvor hurtigt kan den køre, spørger deres udsendte noget ærbødigt. - Jeg véd det ikke, bedyrer Sally. 15. november kommer Sally, altså bilen, ind og stå for vinteren. Sammen med mandens Mustang og den tredje af slagsen, de to faktisk også har. Uden for Messecentret kan man blive helt i tvivl om, det nu er inde eller ude, der er marked. Ny og nyere biler er blandet med gamle veteraner. Nogle med skilte på, så de er nok til salg ...