Renault lokker med prisbaskere

Jens Overgaard
Clio III har væ­ret pla­get af høje pri­ser. Det skal der nu ret­tes op på.
Biler 9. december 2007 05:00

I takt med, at uret tikker mod nytår, varmer den nye fabriksejede danske Renault-importør op til at gøre sin entré. Det skal ved årsskiftet ske med brask og bram for at få flere biler ud at rulle fra mærket, som har haft en sløj tid i herhjemme under Volvo Danmark. Her tæller først og fremmest priser, image og kvalitetsry. Og nu kommer Renault med et udspil, som skal bide de andre i haserne. Her er der lagt op til, at den nye Laguna, som skal være en af spydspidserne, introduceres til godt 278.000 kroner inklusiv levering for grundmodellen Autentic med en 1,6 liters motor på 110 heste inklusiv aircondition. Det er tæt på en af arvefjenderne, den aldrende Peugeot 407, som begynder ved 274.000 kroner. En af bestsellerne skal være 1,5 dCi med en 1,5 liters 110 hestes dieselmotor og med Expression-udstyr, som blandt andet omfatter to-zonet klimaanlæg, regn sensor og læderrat. Her lyder prisen på omkring 315.000 kroner inklusiv levering - til sammenligning er en Peugeot 407 med samme diesel-motorisering billigere med priser fra 280.000-303.000 for de laveste udstyrsniveauer. Ford Mondeo er til gengæld 15.000 kroner dyrere. Set med danske øjne vil stationcar-versionerne, der koster en merpris på 20.000 kroner, også være interessante. Men det er jo en klasse, hvor rabatterne flyver ivrigt. Også den nye Clio III får en god start med priser fra cirka 158.000 kroner for en 1,5dCi med 70 heste og ESC. Det er godt 15.000 kroner mindre end de officielle priser i dag. Den nuværende Renault-importør holder nemlig lagerudsalg med dumpingpriser på en række modeller. Blandt andet den Gamle Laugna, som sælges i 2006-modeller fra 196.000 kroner uden ESC (ESP). De overordnede priser og slagplanen for det næste år er netop præsenteret for Renault-forhandlerne ved et stormøde. Den nye importør har endnu ikke sendt prislister ud, da det først er fra årsskiftet at importen officielt overtages. Derfor ønsker man herfra heller ikke at kommentere på de priser, som dog kan siges at være ¿officielle¿, da de er i omløb ved alle forhandlerne. Vi har talt med en række forhandlere. Og her er der stor optimisme at spore. Især fordi der er lagt op til, at Renault i højere grad skal følge markedet. 2008 vil dog også byde på en armada af nyheder, som kan gøre mange forpustede. Her er der blandt andet lagt op til en Clio Sport Tourer, som er en stationcar, Grand Modus, ny Megane og SUV-modellen Koleus. Samtidig kommer Renault¿s lavprismærke Dacia til landet, hvor især en stor MPV-agtig stationcar kan blive interessant set med danske briller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...