Rene linjer i ældreråd og socialudvalg

Der ligger ingen ubesvarede breve, og rådet har fået forklaring om budget

Formanden for Ældrerådet, Jørgen Hellum: - Nu har vi fået klar besked om økonomien. Men vi er stadig imod nedskæringer, der er sket på ældreområdet, og det glæder mig at borgmesteren lover, der skal ses på området.

Formanden for Ældrerådet, Jørgen Hellum: - Nu har vi fået klar besked om økonomien. Men vi er stadig imod nedskæringer, der er sket på ældreområdet, og det glæder mig at borgmesteren lover, der skal ses på området.

JAMMERBUGT:Nu ligger det helt fast, at der ikke ligger ubesvarede breve i Jammerbugt Kommunes socialudvalg eller forvaltning fra Ældrerådet, sådan som tre medlemmer af rådet hævdede for nylig. Det blev klart på Ældrerådets møde torsdag, hvor medlemmerne også fik en redegørelse for den økonomiske situation på ældreområdet. - Vi er nok gået lidt forbi hinanden, siger Ældrerådets formand Jørgen Hellum. - Der er tale om misforståelser. De ønsker, vi har sendt ind om budgettet for 2008, er ikke blevet opfattet som en klage, men som et forslag, forklarer han. - Vi har også fået en grundig redegørelse om økonomien i 2007 og 2008, og vi har måske ikke fulgt godt nok med i de reduceringer, der skete allerede i 2006 for budgettet i 2007, erkender formanden. - I hvert fald var jeg ikke opmærksom på det, og det er kommet som en stor overraskelse for os, at nedskæringerne nu slår så voldsomt igennem på en del plejehjem, siger Jørgen Hellum. - Det er vi meget imod, og det glæder mig, at borgmester Mogens Gade udtaler, at ældreområdet står først for, når der skal ses på budgettet igen, siger Jørgen Hellum. - Jeg synes det var et rigtig godt møde, hvor vi fik afklaret tingene. Nu er der rene linjer, så vi kan komme videre, fastslår han.