Rengøring halter - ros til personlig pleje

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup møder borgmesteren

NIBE:Solsidecentret.Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup lytter intenst til klager over kvaliteten af ældreplejens rengøring. På Ældre Sagen Nibes debatmøde, hvor deltagere ytrede sig og stillede spørgsmål til Ældre Sagens mangeårige førstemand. Og til borgmester Jens Øster- gaard Madsen (V). - Rengøringen bliver alt andet lige kun udført en gang hver anden uge mod typisk en gang om ugen førhen. Det er alt for lidt, lød kritikken. - Det er nødvendigt at prioritere, hvad, der er vigtigst med de økonomiske midler, vi har. Og de svageste ældre får fortsat udført rengøring oftere, lød det fra Jens Østergaard Madsen. Han erkender også, at ældreplejen ofte byder på indtil flere hjemmehjælpere på skift hos den enkelte. - Jeg forstår problemet, men kan ikke love, det bliver løst her og nu. Jeg roser de ansatte for deres dygtighed og flid, der er med til at holde omkostningerne nede, og plejen på et generelt højt niveau. På områderne "personlig pleje og omsorg" scorer Nibe Kommune sågar topkarakterer hos Ældre Sagens direktør. - Personlige pleje og omsorg kører på første klasse i Nibe Kommune, fornemmer Bjarne Hastrup. Borgmesteren fremlagde tal, der i følge Jens Øster- gaard Madsen punkterer "myten" om, at kommunen ikke har brugt halvanden million øremærkede ekstra-kroner i tilskud fra Staten til plejen af ældre. - Vi har faktisk brugt det dobbelte, registrerer han. Ældre Sagens direktør er tilsyneladende ikke uenig, og Bjarne Hastrup er også på linie med Jens Østergaard Madsen i kritikken af valgkamp-temaet "stregkoder" på ældres hoveddøre. - Det er langt vigtigere at tildele ældre mere tid end at rase mod stregkoder. - Enig. Kun få benytter dem, og de bliver ikke indført med min gode vilje, forsikrer borgmesteren.