Renovest får ny direktør
45-årige Heine Munk tager over efter Henning Christensen, der går på pension

Galleri - Tryk og se alle billederne.
OUDRUP:1. maj får affaldsselskabet Renovest i Oudrup ny direktør - her tager Heine Munk Pedersen over efter Henning Christensen, der går på pension. Han er 65 år.
Heine Munk, 45 år, der i de seneste seks måneder har fungeret som teknisk chef hos Renovest, overtager ansvaret for de i alt 67 medarbejdere.
Heine Munk er uddannet ingeniør med en fortid som officer i hæren, og kommer senest fra en stilling som direktør ved I/S Fælles Forbrænding i Hobro – og har dermed en solid baggrund indenfor branchen.
Henning Christensen har haft ansvaret for Renovest de seneste 16 år.
Direktørskiftet markeres med en afskedsreception fredag 24. april i Renovests lokaler på Stengårdsvej 33 i Oudrup.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.