Rent på papiret

De senere år er det myldret frem med både tv-programmer og bøger om, hvordan man gør rigtigt rent. Men den øgede fokus på rengøring hænger ikke nødvendigvis sammen med en stigende interesse for, hvordan man holder hus, mener Birgit Mastrup fra Sorø Husholdningsskole. Tvært imod tror hun, at opblomstringen primært skyldes, at mange er usikre på, hvordan man gør. - Jeg tror simpelthen, der er en masse tabt viden på det felt. I dag er der ikke overskud i familierne til oplæring i hvordan man gør sådan nogle almindelige huslige ting, og derfor er og kommer der generationer, som har brug for hjælp fra bøger, siger hun. Selv betragter Birgit Mastrup det som en form for investering at lære sine børn, hvordan man gør tingene. - Det tager måske tre gange så lang tid, når børn er med til at gøre rent. Men om fem år kan jeg sætte dem til at gøre det og betale dem for det. Det handler om at få givet nogle gode vaner videre, siger hun. Man kan læse mere om rengøring og husråd i blandt andet: { Gitte Ladefoged: ¿Bedstemors gode råd¿ { Hèléne Wagn: ¿Frøken Flora¿ (for børn) { Inge Norus: ¿Rengøring¿ { Inge Norus: ¿Har du gjort rent, skat?¿ { Lonnie Eickworth, Klara Marie Mikkelsen og Dorthe Kjerulf-Thomasen: ¿Husalfen - Gode råd om rengøring¿ { Lonnie Eickworth, Klara Marie Mikkelsen og Dorthe Kjerulf-Thomasen: ¿Gør rent på den nemme måde¿