Rent vand i hanerne igen

Så kan de 1800 borgere i Hjallerup igen drikke vand fra hanerne.

E. coli-bakterier som den i det forurenede drikkevand i København vil altid stamme fra tarm hos dyr eller mennesker, lyder det. Arkivfoto

E. coli-bakterier som den i det forurenede drikkevand i København vil altid stamme fra tarm hos dyr eller mennesker, lyder det. Arkivfoto

Hjallerup Vandværk ophævede tirsdag formiddag kogepåbuddet, der har stået på i 13 dage, fordi der har været for mange colibakterier i vandet. - Mandag blev der taget to prøver, og det er resultatet af disse, der har gjort, at kogepåbuddet nu kan ophæves, fortæller en glad formand for værket Henrik Nielsen, der modtog beskeden fra embedslægen og Brønderslev Kommune her i formiddag. Vandværket pumper op mod en million liter vand op i døgnet.