Rentefald efter svage amerikanske produktionstal

USA 18. september 2002 08:00

KØBENHAVN: De svage produktionstal for den amerikanske industri i august gav anledning til en mindre fald i renten på de toneangivende obligationer. Den amerikanske T-bond steg i løbet af et kvarter efter offentliggørelsen 8/32 point til kurs 109 2/32 med en rente på 5,53 pct., og det smittede af i Europa, hvor den hjemlige toneangivende statsobligation - 5-13'eren - steg 0,19 point til kurs 102,10 med en rente på 4,75 pct. Den amerikanske industriproduktion faldt overraskende 0,3 pct. i august, efter en stigning i juli på 0,4 pct. ifølge reviderede tal. Analytikerne havde ventet en stigning i produktionen på 0,2 pct. i august, hvilket også var den oprindelige stigningstakt i juli. RB-Børsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...