Rentekrig brudt ud - pensionsopsparingen vokser

Selskaber kæmper om kunderne

Pensionsopsparere kan se frem til højere renter. Arkivfoto

Pensionsopsparere kan se frem til højere renter. Arkivfoto

DANMARK:Kunder med en gammeldags pensionsopsparing kan snart begynde at smile igen.

Efter at være spist af med et afkast på 2 pct. i halvandet år er der udsigt til solide rentestigninger på det traditionelle gennemsnitsrenteprodukt. Eller rettere: Udsigt til rentestigninger i nogle selskaber, for det er langt fra alle, der har råd. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

SEB Pension melder nu som det første kommercielle pensionsselskab kontorenten ud for næste år, og der er udsigt til en tredobling.

- Vi har på et bestyrelsesmøde netop besluttet at differentiere kontorenten til næste år. Det betyder, at kunder med de lave garantier får en rente på 4 pct., mens kunder med de høje garantier får 6 pct. før skat, siger Søren Lockwood, adm. direktør i SEB Pension til Jyllands-Posten.

Dermed genåbner han den rentekrig, som før finanskrisen rasede mellem landets pensionsselskaber.

Faktisk var konkurrencen så høj, at flere selskaber blev så tyndslidte, at de blev nødt til at låne nogle af kundernes penge i længere perioder, som selskaberne beholdt, hvis kunderne flyttet opsparingen - det, som sektoren kalder et kursværn, skriver Jyllands-Posten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.