Boligøkonomi

Rentekrig på boliglån

Bankerne vil mere aggresivt markedsføre deres egne lån, når der skal finansieres bolig.

Bankerne vil mere aggresivt markedsføre deres egne lån, når der skal finansieres bolig.

Bankerne vil mere aggresivt markedsføre deres egne lån, når der skal finansieres bolig.

Med huspriser, der tilsyneladende har stabiliseret sig på et lavere niveau end for to år siden og dermed mindre risiko for store tab, og bedre soliditet i banksektoren, er prioritetslån på vej tilbage som en mulighed, når der skal finansieres huskøb, skriver epn.dk. Lånene blev ellers for en stor dels vedkommende kørt ud på et sidepor i takt med, at finanskrisen rasede, fordi især de mindre og mellemstore banker havde akut behov for at nedbringe deres udlån for at minimere deres risiko for tab, men nu er flere banker altså klar til at markedsføre lånetypen mere aggresivt. Lav rente til godre kunder Aktuelt har Jyske Bank besluttet sig for at markedsføre prioritetslån igen. Det sker med en rente, der for de allerbedste kunder kan komme ned på 2,55 procent. Også Spar Nord Bank vil markedsføre prioritetslånene mere, end man gjorde for et år siden, idet banken hellere vil tjene penge på at låne til hushandler frem for at sende kunderne videre til realkreditinstitutterne. Fleksibilitet koster Typisk er prioritetslån dyrere end et traditionelt realkreditlån, men de er til gengæld meget mere fleksible. Lånet fungerer reelt som en kassekredit med sikkerhed i boligen, og kan derfor være en fordel, hvis man har en stor friværdi i boligen, som man gerne vil kunne trække på efter behov. Det fungerer ved, at man etablerer et lån på fx en million kroner. Bruger man de 700.000 kroner til at betale et realkreditlån ud med, så bliver de 300.000 kroner sat ind på en indlånskonto, hvor renten er den samme, som man betaler for lånet - hvilket typisk vil være en hel del mere, end man kan få på en traditionel indlånskonto. Samtidig vil den rente være en hel del lavere, end man betaler på en typisk kassekredit.