EMNER

Renter af el-salg giver 11 mio. kr.

Kommunen får en sidegevinst ved salget af den kommunale elforsyning til Himmerlands Elforsyning for 900 mio. kr.

Kommunen får nemlig en rentegevinst på netto 11 mio. kr. - Det er den renteindtægt, som vi har haft af den 40 procents afgift, som vi skal betale fra juni og frem til slutningen i 2012, siger vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen. Det er ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til. - De indgår i kassen og kan bruges til, hvad man vil, siger Jørgen Litske Petersen.