Coronavirus

99 minutter i defensiven: Mette Frederiksen fik en spinkel forsvarssejr

ANALYSE: Statsministeren svarede ikke på alt, men formentlig svarede hun på nok

En presset statsminister. Foto: Scanpix

En presset statsminister. Foto: Scanpix

For et år siden så det helt anderledes ud.

Mette Frederiksen var på toppen, den nærmest ekstreme opbakning, hun hentede under forårets corona-krise var selvfølgelig fladet noget ud, men stadigvæk. I dansk politik i efteråret 2020 var der Mette, og så var der alle de andre. De spillede ikke i samme liga. Simpelthen.

At 4. november - da Mette Frederiksen holdt pressemøde og fortalte, at regeringen havde besluttet, at minkene skulle dø at hensyn til folkesundheden - ville blive skæbnedagen, var der ingen, der vidste dengang.

Et år - minus en dag - senere var der igen pressemøde i statsministeriet, og onsdag aften var nærmest alt ændret. Mette Frederiksen er presset helt tilbage på banen, og kan ikke gøre meget andet end blot at forsvare.

Det huede hende tydeligt ikke, og var vi ikke midt i en valgkamp, var der næppe blevet indkaldt til pressemøde i spejlsalen. Lige i tiden virker statsministeriet ikke videre glade for pressen, og havde givet gerne ventet til, der var faldet lidt ro over foretagendet. Men med knap to uger til kommunalvalget var det nødvendigt, risikoen for, at sagen skulle sætte dagsordenen og koste stemmer og borgmester-poster, var for stor.

Det 99 minutter lange pressemøde - en rekord, Mette Frederiksen givet håber aldrig at slå - var først og fremmest et forsøg på at blokere for modstandernes angreb.

Taktikken lykkedes langt hen ad vejen.

Hun svarede ikke på alle spørgsmål og nogle af de svar, hun kom med, rejste bare nye spørgsmål. Et af de mest mest centrale spørgsmål - hvilke sikkerhedshensyn gjorde det nødvendigt at slette sms-beskederne - står stadig ubesvaret, og hele affæren virker stadig underlig. De fleste vil mene, at sikkerhedsråd burde komme fra eksperter i den slags, og ikke fra departementschef Barbara Bertelsen.

Det er ikke sikkert, at Barbara Bertelsen nogensinde kommer til at svare på, hvorfor hun mente, at det var nødvendigt, men det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt.

Men en central ting svarede Mette Frederiksen klart på: Sletningen begyndte før mink-skandalen.

Selvfølgelig overbeviste statsministeren ikke alt og alle om, at der ikke er noget at komme efter. Ingen i blå blok vil tro på den påstand, raseriet på Twitter og TV2 News vil fortsætte en rum tid endnu, og sms-sagen vil for altid være en markant del af fortællingen om Mette Frederiksens tid i statsministeriet. Det er en ridse i lakken, og den er så dyb, at den godt kan kaldes skandaløs.

Men muligvis overbeviste hun de rigtige - i første omgang støttepartierne og derefter vælgerne. De første vil forventelig konkludere, at det nok er en rodet affære, men ikke nok til at trække tæppet under statsministeren. De svar, hun gav, vil efter alt at dømme række for støttepartierne.

Vælgerne skal ikke spørges endnu, men der er ingen grund til at tro andet, end at mange af dem vil være enige med Mette Frederiksen i, at det hele er en oppisket storm i et glas uroligt vand. Udenfor Christiansborg vil en del afskrive det som vanlig politisk fnidder at blive ved med at snakke om, hvorfor det tog næsten fem måneder, før Statsministeriet svarede minkkommissionen på en anmodning om at få sms-beskederne udleveret.

For i bund og grund handler det for langt de fleste kun om en ting: Vidste Mette Frederiksen, at der ikke var lovhjemmel, da hun for præcist et år siden beordrede alle mink slået ihjel.

På det sene pressemøde afviste hun det igen og igen, og henviste endnu engang til det, der stadig står som hendes stærkeste kort: Hun havde ikke noget motiv til at handle uden lovgrundlag. Det ville - sagde hun - have været nemt og enkelt for regeringen at få det nødvendige flertal i Folketinget for at skaffe lovhjemmel.

Hun virkede da også helt sikker på, at hendes uvidenhed om lovhjemmel også ville fremgå, hvis skulle lykkes at gendanne de slettede beskeder.

- Vil de sms’er vise noget nyt om min viden om hjemlen? Nej, det vil de ikke, sagde Mette Frederiksen.

Det forekommer usandsynligt, at andet skulle være tilfældet.

For ellers ville den udtalelse - med udsigt til, at sms’erne dukker op - være politisk selvmord for åben skærm, og det er Mette Frederiksen for dygtig en politiker til at begå.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.