- Arbejd og gør nytte - Mette Frederiksen har fundet de gamle parti-klassikere frem

ANALYSE: Pisken, der ikke duede for halvandet år siden, er fundet frem. I første omgang rammer den de unge og ikke-vestlige

Mette Frederiksen talte meget om pligt. Foto: Scanpix <i>Ritzau Scanpix</i>

Mette Frederiksen talte meget om pligt. Foto: Scanpix Ritzau Scanpix

- Alle har pligt til at gøre nytte.

Det lyder mere som noget, der stod på en valgplakat under et sort/hvidt billede af salig Stauning, men at det stadig er socialdemokratisk politik blev slået helt fast tirsdag, da Mette Frederiksen talte om den enkeltes ansvar.

- Alle har pligt til at bidrage. Alle voksne skal stå op om morgenen og gå på arbejde, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun præsenterede første del af regeringens store plan, Danmark kan mere 1.

Udsagn som disse - inklusive klassikeren Ret og pligt følges ad - kan lyde støvede i en moderne tid, men er stadig socialdemokratisk hjerteblod. For Mette Frederiksen er det noget centralt i partiets fortælling om nationen, og det er langt fra første gang, at hun finder de gamle slagord frem.

Danmark er - sagde Mette Frederiksen - ikke et kollektiv, hvor nogen kan drive den af, mens andre knokler.

Emnet er brandvarmt lige nu - private virksomheder mangler folk, og det samme gør den del af det offentlige, der passer på unge og ældre borgere.

Noget skal der ske, men det er nemmere at tale om pligt og ret end faktisk at gøre noget ved problemet.

For der findes ikke nogen nem løsning, men at skære i dagpengesatsen for de nyuddannede er et let sted at starte, og det rammer endda også ind i folkestemningen. Derfor foreslår regeringen nu et tiltag, den ellers tidligere blankt afviste. For halvandet år siden kaldte beskæftigelsesministeren det for uintelligent at skære i dagpengesatsen, og så sent som i søndags sagde nordjyske Orla Hav til netmediet altinget.dk, at en lavere dimittendsats hører til piskesegmentet, og at det ikke er en farbar vej.

Men nu er det en farbar vej - især fordi der allerede er sikret flertal for den del af udspillet. Blå blok har talt om nedskæringen gennem længere tid - for kort tid siden var Venstre ude med et forslag, der til forveksling ligner det, der nu kommer fra regeringen. Slutfacit bliver sandsynligvis, at dimittend-satsen fremover bliver omkring 4000 mindre, og ender på 9500 om måneden. Lavere bliver den næppe, for så vil det ikke længere være attraktivt for unge at melde sig ind og betale til dagpengesystemet.

At de studerende kalder det et generationstyveri, og at støttepartierne brokker sig kommer ikke bag på nogen - heller ikke regeringen. Det ligner nemlig, at regeringen vil forsøge at få reformen vedtaget med skiftende flertal. SF og Enhedslisten kommer ikke til at stemme for dagpenge-nedskæringen, men vil til gengæld stemme for grønne tiltag, ophævelse af kravet om gensidig forsørgerpligt for pensionister og forslaget om ekstra skat på gevinster ved aktie-handel.

Forhandlingerne vil nok også ende med - endnu - et tiltag rettet mod en gruppe af mennesker, der gennem flere årtier har udgjort en uløst udfordring for skiftende regeringer. Det drejer sig naturligvis om de ikke-vestlige borgere på kontanthjælp. Mange har været det i mange år, men regeringen foreslår, at de nu skal integreres i pligt-samfundet. 20.000 skal være omfattet af 37-timers-pligten, lød det fra Peter Hummelgaard på pressemødet. De - og det er især ikke-vestlige kvinder - skal ud af døren, sagde ministeren. Ifølge ham kan 37-timers pligten indebære, at de vil blive bedt om at tage på stranden og samle cigaretskodder og plastik op.

Regeringens udspil hævder ikke at løse hele problemet, og gør det heller ikke. Regeringens regneark forudsiger, at reformforslaget samlet set kan få ekstra 10.500 fuldtidsansatte ud på arbejdsmarkedet inden 2030.

Det er ikke meget - flere forskere mener endda, at regeringens skøn er lige lovligt optimistisk - og en del af kritikken vil også handle om, at det er alt for lidt.

Men nu er der også kun tale om første del af planen. Anden del kommer ikke udenom at forholde sig til to mere alvorlige emner:

Hvad skal der sker med de mange tusinde unge, der hverken går i skole eller på arbejde.

Og så den helt store elefant i rummet: behovet for udenlandsk arbejdskraft.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.