Analyse

Attraktiv uddannelsesby bliver Hjørring aldrig - regeringens plan handler om noget større

ANALYSE: Med udflytningen af uddannelser sætter regeringen gang i kampen mellem land og by

To nordjyske ministre -  Ane Halsboe Jørgensen og Mette Frederiksen - der begge gjorde det, de nu vil undgå andre gør: Flyttede fra provins hovedstad for at uddanne sig. Foto: Scanpix

To nordjyske ministre - Ane Halsboe Jørgensen og Mette Frederiksen - der begge gjorde det, de nu vil undgå andre gør: Flyttede fra provins hovedstad for at uddanne sig. Foto: Scanpix

Selvfølgelig bliver Hjørring aldrig nogen attraktiv studieby.

Intet ungt menneske, der drømmer om, at flytte væk fra hjemstavnens snerende bånd vil se Hjørring eller Holstebro som en oplagt destination. Når borgmester Arne Boelt på P1 endda fremhæver, at man godt kan få en cafe latte i Hjørring er det bare med til at understrege, at i provinsen halter vi bagefter. I attraktive studiebyer drikker man nu om stunder cortado.

Så København vil altid lyde bedst, Århus kan gå, og kommer man fra en lille by rækker Aalborg muligvis.

Sådan er det, sådan vil det altid være og det kan ingen regering lave om på. De to nordjyske ministre, Mette Frederiksen og Ane Halsboe Jørgensen, der fremlagde regeringens plan om at flytte uddannelser til provinsen, gjorde præcis det samme i deres ungdom. Dengang havde de to ministre - fra Aalborg og Fjerritslev - nok været på barrikaderne om den daværende regering var kommet med samme forslag om at nedskære antallet af universitets-studerende med ti procent.

Men derimod kan man flytte attraktive studier til knapt så attraktive steder, og når den planlagte tandlægeuddannelse engang åbner i Hjørring skal pladserne nok blive fyldt op. Studiet er voldsomt populært, og at lærdommen nu skal hentes i Vendsyssel vil muligvis afskrække nogen, men langt fra alle.

Jura-studiet kan også lokke folk til Esbjerg, men betydeligt sværere bliver det at komme i mål med planens mest ambitiøse mål: At 60 procent af de studerende, som læser til på de knapt så eftertragtede uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejersker og socialrådgivere, skal uddanne sig uden for de store byer. De studier er langt lettere at komme ind på - også i de store byer - og historien er ikke ligefrem med udspillet. også fordi det bygger på den antagelse, at de unge gerne vil uddanne sig i mindre byer. Da seminariet i Ranum lukkede, var der kun ti studerende tilbage. I Helsingør måtte de sidste år droppe at oprette en årgang for lærerstuderende, fordi der ganske enkelt var for få interesserede.

Hvis hverken studie eller by er videre attraktive er der risiko for tomme pladser, og det vil være et gevaldigt problem. For hvor der ikke er den store mangel på universitetsuddannede mangler der derimod unge med en såkaldt velfærdsuddannelse, og problemet vil kun blive større. Udflytningsplanen løser det ikke, og der vil helt sikkert komme flere og nok også hårdere tiltag for få flere til at vælge en karriere i velfærdsstatens frontlinje.

Men der står mere på spil end blot at flytte rundt på uddannelser. Det handler om meget mere end at skabe liv på gågaden efter lukketid, og udflytningen af uddannelse er da også kun en lille del af et ganske ambitiøst projekt.

- Danmark er et lille land, men et land med store muligheder. Og vi har brug for alle dele af vores land. Næsten hver anden dansker bor jo uden for de store byer. Udviklingen er gået den forkerte vej nogle steder. Butiksliv, arbejdspladser og indbyggere er mange steder faldet, og velfærden svinder ind, lød det fra Mette Frederiksen.

Den udvikling kan Christiansborg kun påvirke i et vist omfang - de bestemmer trods alt ikke, hvor folk skal bo - og ikke så meget som flertallet egentlig gerne vil. For det er ikke sundt for noget land, at der kommer alt for stor skævhed, men det er den vej det går. De store byer med opland vokser, boligpriserne stiger nærmest fra dag til dag fordi, det er her, de unge og veluddannede vil bo.

Har man et gennemsnitligt hus eller en pæn lejlighed på Frederiksberg eller i København vil alene de seneste par års prisstigninger have skabt så meget ekstra fri-værdi at det ville række til et pænt hus i de fleste nordjyske kommuner. For her går det den modsatte vej. Unge flytter væk, tilbage bliver de gamle.

Kun i Aalborg og Rebild kommuner er der grund til at optimisme - ifølge den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik vil de to vokse frem mod 2031, og få flere af den slags borgere, der set rent økonomisk er de absolut vigtigste. Nemlig dem mellem 25 og 65, der arbejder, betaler skat og ikke har brug for hjemmeplejen. Alle ni øvrige nordjyske kommuner står til at få flere ældre, færre unge og yngre. Værst set det for Læsø, Morsø, Frederikshavn og Hjørring. der alle er blandt de ti kommuner med den dårligste fremtidsprognose.

Det ændrer en tandlægeuddannelse ikke alene, og derfor er uddannelsesudflytningerne også kun en del af en større reform.

At der skal flyttes ressourcer fra by til land er ikke noget, der vil give det store drama på Christiansborg. Alle partier har brug for provinsen, og regeringens seneste udspil er ikke langt fra politikken under den forrige regering.

Men i de store byer - og navnligt i hovedstaden - vil der være en del, der ikke helt kan se fornuften i at forsøge at holde liv i byer og landdistrikter, hvor få vil bo.

Hvis regeringen gør alvor af sine ord og tager hul på en omfattende reform kan det ende med en heftig, men muligvis også tiltrængt debat om hvordan Danmark skal udvikle sig.

For er det værd at holde liv i et Udkantsdanmark, der i fredagens udgave af den københavnske avis, Berlingske Tidende, beskrives således: Ramt af en aldrende befolkning, økonomisk tilbagegang, livsstilssygdomme og alt for mange mennesker på overførselsindkomster. Det er også ramt af mindreværdskomplekser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden