Analyse

- De har ikke længere et hjem i Danmark, sagde Mette Frederiksen. Men det havde de så alligevel

ANALYSE: Statsministeren har brugt sagen til at demonstrere, at både hun og partiet i den grad mente det, når de talte om en stram udlændingepolitik. Derfor bliver nederlaget ekstra markant

For Mette Frederiksen er det klart det største nederlag i hendes knap to år som statsminister. Foto: Scanpix

For Mette Frederiksen er det klart det største nederlag i hendes knap to år som statsminister. Foto: Scanpix

- De her mennesker har ikke længere et hjem i Danmark. De har vendt os ryggen og tilsluttet sig Islamisk Stat. De har vedkendt sig terrorens ansigt, lød det skråsikkert og ultimativt, da der i marts var samråd i Folketinget.

Her afviste Mette Frederiksen endnu gang, at mødre kunne få lov til at følge med deres børn ud af fangelejrene og tilbage til Danmark.

Ikke engang to måneder senere kan det konstateres, at statsministeren tog fejl. Kvinderne har muligvis ikke et hjem i Danmark, men det får de.

Tre mødre og 14 børn kommer i nær fremtid tilbage til Danmark, og selvom det i antal ikke er mange og i praksis næppe bliver det store problem, er det et stort problem for Mette Frederiksen.

Igen og igen har hun skarpt afvist, at de skulle hjem - lige indtil tirsdag, hvor de alligevel skulle.

For Mette Frederiksen er det klart det største nederlag i hendes knap to år som statsminister, og det rammer, hvor det gør ondt. Det koster på troværdighed - både personligt og politisk. Mette Frederiksen har brugt sagen til at demonstrere, at både hun og partiet i den grad mente det, når de talte om en stram udlændingepolitik. Der findes få sager, hvor hendes retorik har været strammet så meget, og derfor bliver nederlaget ekstra markant.

At det ender med en total ko-vending er ikke så overraskende. Faktisk er det mere overraskende, at det først sker nu. Sagen har været endevendt, og alle ekspert-vurderinger - fra læger, jurister og efterretningstjenester - har peget i samme retning og ikke efterladt nogen tvivl om to centrale ting: Børnene har det elendigt. Og de og deres mødre er danske statsborgere.

Hvorfor regeringen har ladet det trække så langt ud er uvist, for en mere kontrolleret tilbagetrækning ville have mindsket nederlagets omfang. Regeringen kunne have valgt - som andre europæiske lande - at åbne op for muligheden for at hente dem hjem med henvisning til, at kurderne var ved at løbe tør for tålmodighed, og nu faktisk luftet muligheden for, at de i stedet ganske enkelt ville løslade en del af fangerne. Var det sket, og var de kommet til et europæisk land, kunne Danmark ikke længere nægte at lade dem returnere.

Men indtil nu har regeringen betvivlet de statsbetalte eksperters vurderinger og stadig mere stædigt holdt fast i sin egen udlægning af virkeligheden. Derfor er der udenfor Socialdemokratiet ikke den store tro på, at det var rapporten fra den til lejligheden nedsatte taskforce, der er det reelle grundlag for det voldsomme holdningsskifte.

Når regeringen har ændret mening i så markant grad, handler det ikke kun om børn eller forholdene i lejrene i den kurdisk kontrollerede del af Syrien - det handler mest om, at både støttepartier og virkelighed pressede så hårdt på, at det kunne ende med at koste top-ministre jobbet samtidig med, at kvinderne alligevel kom til Danmark.

Støttepartierne kunne ganske enkelt ikke være med mere - i måneder har især de radikale været mere end almindeligt vrede over regeringens optræden og nævnt det for regeringen alvorlige ord mistillid.

For støttepartierne er det kun en delvis sejr - de kæmper stadig for at få de resterende børn og mødre hjem - men for den blå side er det en sejr. At en borgerlig regering nok ville have været tvunget til agere på lignede vis vil ikke være noget, de vil fremhæve, men derimod vil der blive talt meget om, at det i virkeligheden er de radikale, der bestemmer regeringens udlændingepolitik.

Hvorvidt det så rækker til at rokke ved opbakningen til regeringen handler mest af alt om tid. I realiteten er problemet kun de tre mødre - børnene kan flertallet godt acceptere kommer - og hvis de efter afsoning af en eventuel straf lever et fredeligt liv, vil sagen blive glemt.

I den kommende tid vil regeringen givet gøre alt for at modbevise, at de er slappere indeni, og det var helt sikkert ikke noget tilfælde, at det onsdag blev offentliggjort, at der nu skal laves et udrejsecenter på Langeland. Det bliver med en slags døgnbemandet politi-station, og på pressemødet lod udlændingeminister Tesfaye forstå, at det ikke bliver noget idyllisk feriested i det sydfynske ø-hav. Det skal ikke være et sted, hvor folk har lyst til at blive hængende - formålet med stedet er, at få beboerne til hurtigst muligt at rejse hjem.

- Vi har i Danmark over 100 udlændinge, der er dømt til udvisning, men ikke vil rejse hjem. Det er totalt uholdbart. Hvis vi kunne, ville vi sætte dem på et fly i morgen, sagde Tesfaye.

Nærmest det samme har det kurdiske styre sagt i månedsvis.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.