En helt igennem elendig uge for Mette Frederiksen: Trusler på livet, krav om rigsret og anklager om løgn

Det kan ikke have været nogen rar uge for statsministeren. Uanset hvor hårdfør hun ellers måtte være. Først var der den brændende dukke og skiltet med teksten hun må og skal aflives, onsdag nåede borgerforslaget om, at hun skal stilles for en rigsret 50.000 underskrifter, torsdag forlængede hun nedlukningen, og fredag handlede internettet om kritik af en sætning, hun sagde for 11 måneder siden.

- Mette Frederiksen løj overfor danskerne....dybt skræmmende, lød det fra Venstres Sophie Løhde, mens konservative Marcus Knuth sagde, at vi kan ikke leve med en statsminister, der går rundt og taler usandt.

For fredag kom den omfattende rapport, Håndteringen af covid-19 i foråret 2020, og ikke overraskende var fokus først og fremmest på hvordan rapport-forfatterne vurderede en enkelt sætning.

Vinkler man rapporten skarpt kan det godt konkluderes, at den første nedlukning af landet ikke skete efter sundhedsmyndighedernes anbefaling. Det var en beslutning truffet af regeringen, statsministeriet og især Mette Frederiksen.

For når statsministeren på det nu historiske pressemøde 11. marts 2020 lod nationen forstå, at det er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode så var det mindst en retorisk stramning, og i rapporten skrives det således: .... - I kombination med den tætte styring og kontrol af covid-19-håndtering, som Statsministeriet udøver fra og med 27. februar tyder fraværet af alternative ophav til nedlukningsplanen på, at den plan for nedlukning, som udmeldes på pressemødet i Statsministeriet 11. marts i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet.... der er ikke støtte til den formulering, som statsministeren bruger på pressemødet den 11. marts 2020.

Men om det ligefrem var en løgn, og hvor grov den i givet fald er i den grad op til politisk fortolkning. For nok var nedlukningen mere vidtgående end sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men den var ifølge rapporten ikke i strid med anbefalingerne.

- Sundhedsstyrelsens manglende støtte til den delvise nedlukning den 11. marts 2020 primært knytter sig til nedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner, herunder til, hvornår en nedlukning her bør komme på tale. Det er altså ikke en fundamental uenighed om, hvorvidt der på dette tidspunkt skal skrues ned for aktiviteten i samfundet, konkluderer forfatterne.

Ingen alvorlige konsekvenser

At oppositionens kritik stadig handler om den sætning fortæller også, at rapporten muligvis ikke rummer så meget andet skyts mod regeringen. Det kan dog komme, for fredag var der næppe mange, der nåede en grundig gennemgang af den lange rapport. Der er i hvert fald mindst en anden konklusion, der lyder alvorlig: Sundhedsstyrelsens forbehold for revisionen af epidemi-loven blev ikke tydeligt nok videreformidlet til Folketinget.

Men umiddelbart er der intet, der tyder på at rapporten indeholder noget, der kan få andre og mere betydelige konsekvenser end kritik fra opposition og anden borgerlig side. Det er der flere grunde til:

1:Det er ikke den store nyhed - faktisk har det stået klart siden foråret, at det højest sandsynligt var regeringen selv, der var den eneste myndighed, der anbefalede nedlukningen. Det var - sagde Mette Frederiksen få dage inde i nedlukningen - en politisk beslutning. Kritikken fra blå blok er heller ikke ny, og at gentage den kommer ikke til at flytte mange vælgere.

2:Hele balladen handler om en sætning sagt på et pressemøde - ikke om selve beslutningen om nedlukning. Redegørelsen fastslår klart, at det er helt i overensstemmelse med lovgivning, at det var regering og Folketinget, der tog beslutningen

3:Regeringens støttepartier læser rapporten nærmest som ros til regeringen.

- Covid-19-rapporten slår fast, at det var Statsministeriet, som i foråret tog et nødvendigt opgør med “trægheden” i systemet og med “fastlåste forestillinger” hos Sundhedsmyndighederne, skriver SFs gruppeformand, Jacob Mark, på Twitter.

Foreløbigt har statsministeren ikke kommenteret på rapporten, men når hun skal det - senest til et samråd i Folketinget - tegner det ikke til, at det vil være nogen alvorlig udfordring.

At flere end 50.000 nu har skrevet under på et borgerforslag, der kræver hende for en rigsret, er umiddelbart heller ikke noget, der rykker alverden. Det kommer ikke som den store overraskelse, at der er en gruppe danskere, der mildest talt ikke bryder sig om landets statsminister.

Langt større udfordring bliver det få landet i gennem de næste par måneders corona-mørke. Det kan næsten ikke lade sig gøre uden nedgang i meningsmålingerne.