Et job, han ikke kunne afslå: Jeg var mellem-groggy, da statsministeren ringede

For et år siden blev Rasmus Prehn sat i spidsen for det skandaleramte fødevareministerium.

Rasmus Prehn valgte at starte på den hårde måde. Efter ti dage i minister-stolen var han til traktor-protest i Hjørring, hvor mange gerne ville fortælle ham om deres syn på myndighedernes ageren. Her er det mink-avler, Kaj Christensen, der får en snak med Rasmus Prehn. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Rasmus Prehn valgte at starte på den hårde måde. Efter ti dage i minister-stolen var han til traktor-protest i Hjørring, hvor mange gerne ville fortælle ham om deres syn på myndighedernes ageren. Her er det mink-avler, Kaj Christensen, der får en snak med Rasmus Prehn. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

På det tidspunkt var det muligvis det mindst attraktive job i Danmark. Godt nok var løn-pakken - 1.3 millioner om året, givtig pensionsordning og en firmabil i den helt store klasse - fin, men jobbeskrivelsen lød til gengæld alt andet end lovende.

For i al sin enkelhed lød opgaven på være chef for et foretagende, der stod under anklage for at være årsag til en af de største skandaler i dansk politisk historie.

Men omvendt var det et tilbud, han ikke kunne sige nej til. For da Rasmus Prehns telefon ringede sidst på dagen 18. november, var statsminister Mette Frederiksen i den anden ende af røret, så da hun tilbød ham jobbet som fødevareminister, var der reelt kun en svarmulighed.

Tidligere på dagen havde daværende fødevareminister Mogens Jensen meldt sin - på papiret frivillige - afgang som konsekvens af mink-sagen. Den direkte årsag var den manglende lovhjemmel, men forud var der gået turbulente måneder med fejl på fejl, og langt de fleste af fejlene blev begået i Fødevareministeriet.

Indtil 18. november havde Rasmus Prehn haft jobbet som udviklingsminister - på sikker afstand af skandaler, hidsig opposition og folkelig vrede. Kort før han fik tilbuddet, havde han været på officielt besøg i det afrikanske land, Bukina Faso, og havde, egentlig mere fokus på problemer, der godt kan kaldes større end mink-varianter.

- Dengang Mette Frederiksen ringer og spørger, om du vil have jobbet som fødevareminister, hvad tænker du så - hvis du skal være helt ærlig?

- Jeg var faktisk mellem-groggy. Jeg var rigtig, rigtig glad for at være udviklingsminister. Jeg stod med en masse spændende opgaver foran mig. Så blev jeg ringet op og tilbudt denne opgave, som jeg godt kan se bliver hamrende svær. Det er et område i strid modvind, og der er kæmpe store problemer. På det tidspunkt var det jo allerede begyndt med traktordemonstrationer. Det var som at stikke hovedet lige ind i løvens hule. Men omvendt havde jeg det også sådan, at når landets statsminister beder mig om noget, så siger jeg ja til det. For jeg mente, at jeg havde energi, dedikation og overskud til at få ind i det.

- Var du stolt af, at blive udvalgt til at være problemknuser?

- Det er jo klart, at jeg så det som en anerkendelse, at statsministeren havde tillid til, at jeg kunne løse opgaven, siger Rasmus Prehn til Nordjyske i et interview om, hvordan det egentlig var at overtage et ministerium, der på alle måder var i krise.

Han kalder det første år hektisk, krævende og tumultarisk.

- Det har uden sammenligning været det allermest krævende år i mit liv. Jeg havde dårligt nok sat mig i stolen, før der begyndte at poppe mink op af jorden. Dagene har været lange og hårde, og nogle gange er jeg nærmest besvimet af træthed, når jeg kom hjem.

Også på det personlige plan har det været et hårdt år for Prehn. I august lagde han et opslag på Facebook, hvor han fortalte, at han var flyttet fra hustruen, og nu bor i en mindre lejlighed i Aalborgs Vestby. Men - som han skrev i opslaget - i forhold til offentligheden er det ikke noget, han har lyst til at fortælle om.

Han har heller ikke lyst - overhovedet - til at snakke ret meget om tiden før, han overtog ministeriet.

- Hvis du havde været fødevareminister under mink-sagen, hvad havde du så gjort anderledes?

- Det bliver for hypotetisk, at jeg skal sidde og forholde mig til, hvad man kunne have gjort anderledes i den situation. Nu har vi en en granskningskommission, der undersøger det til bunds, og finder ud af, hvad der har været af fejl og mangler. Så får vi et overblik over, hvad der skulle have været gjort anderledes. Jeg kommer ikke til at sidde som en anden mandagstræner og forklare, hvad Mogens Jensen skulle have gjort anderledes. Det ville være helt urimeligt, ukollegialt og helt hypotetisk. Man er nødt til at løse problemerne i den rækkefølge, de kommer, og der er noget man ved i dag, man ikke vidste for et år siden.

For et år siden var Rasmus Prehn - sammen med Flemming Møller Mortensen og Mette Frederiksen - på præsentationsbesøg hos dronning Margrethe, på Amalienborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

For et år siden var Rasmus Prehn - sammen med Flemming Møller Mortensen og Mette Frederiksen - på præsentationsbesøg hos dronning Margrethe, på Amalienborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Stolt at arbejdet

Derimod vil han gerne fortælle om sit arbejde. Det er han nemlig stolt af - der er sket meget i ministeriet i de seneste 12 måneder. Der er - siger han - kommet mere arbejdsglæde, kommet styr på procedurer og de fleste medarbejdere har været på kursus i kommunikation.

- Vi er kommet fra at være et problem-ministerium i choktilstand til at være et ministerium, der også kan tænke fremad. Vi fik taget hånd om mink-nedgravningen med det samme. Vi har fået rekrutteret dygtige mennesker.

- Men set udefra overskygger mink-sagen stadig næsten alt?

- Det præger selvfølgelig stadig ministeriet. Der er medarbejdere, der skal til afhøring. Det er meget ubekvemt, og der hænger en sort sky over hovedet på os. Men jeg synes, at det er lykkedes at finde noget arbejdsglæde frem. Vi får løst tingene hurtigt og effektivt, og har minimeret de fejl, vi ellers har været kritiseret for.

- De fleste var mildt sagt ikke imponeret af Fødevareministeriets håndtering af mink-sagen. Er der nogen ting, du har ændret som en direkte følge af den sag?

- Det er et ministerium, der arbejder med hyper-komplekse sager. Set udefra kan man godt tænke, hvor svært arbejdet kan være, men når man sidder her, er det tydeligt, at det er langt mere kompliceret og besværligt end man egentlig har forestillet sig. Men vi er blevet bedre til at være i dialog med borgerne - også når de er fortvivlede og frustrerede. Noget af det første, jeg satte i gang, var at sende langt de fleste medarbejdere på efteruddannelse i kommunikation og skriftlighed. Det, vi sender ud nu, er lettere at forstå.

- Det er vel en erkendelse af, at der var ting, der ikke fungerede før?

- Det var også den bundne opgave, jeg fik af statsministeren. Noget skulle foregå på en anden måde. Der var en høj faglighed, men der var brug for, at der skulle kommunikeres mere i øjenhøjde. Som helt ny minister troppede jeg op til en mink-demonstration i Hjørring, og talte ansigt til ansigt med demonstranterne. Det er den stil, jeg bruger. Hvis der er et problem, så tager jeg ud og taler med de utilfredse borgerne.

- Oplever du, at der er mindre tillid til dig og ministeriet på grund af mink-sagen?

- Jeg oplever, at jeg virkelig startede bagud på point. Der var en meget stor kritik og mistro til både mig og systemet. Men jeg oplever, at landbrugsaftalen har hjulpet på det. Der er en tillid, der er ved at blive bygget op.

- Hvornår får mink-avlerne deres erstatning udbetalt. Har du et bud?

- Vi har lavet en bred aftale om fuld erstatning. Vi var i den ekstraordinære situation, hvor vi af folkesundhedsmæssige årsager var nødt til at slå minkene ned, og vi er i fuld gang med erstatnings-processen. Der er udbetalt arbejdsløn til de minkavlere, der har fået deres dyr aflivet. Vi har udbetalt skind-erstatning og udbetalt tempo-bonus. Men vi har hele tiden vidst, at det kommer til at tage tid. Der skal nedsættes taksations-kommissioner, og vi skal have eksperter til at vurdere værdien af minkfarme. Det er ærgerligt, og vi ved godt, at der er nogen, der kommer til at vente irriterende længe. Når det først kommer i gang, kan vi også begynde arbejdet med at udbetale aconto-beløb. Men den fulde og hele erstatning kan først udbetales når kommissionerne er færdige, og det kan godt tage nogle år, og jeg kan godt forstå, at nogen er fortvivlede over ventetiden.

- Har kommunikationen været helt klar. Vi har snakket med flere minkavlere, der ikke kan forstå, at der skal gå så lang tid?

- Der er ingen tvivl om, at der skal gøres mere ud at at kommunikere det her ud. Vi har forsøgt, men jeg skal være mere opsøgende i forhold til at få forklaret det her. Når man har en erstatningssag på 19 mia. kroner, tager det tid.

- Glæder du dig til at mink-kommissionens arbejde er overstået?

- Ja, der er der ikke nogen tvivl om, at som fødevareminister vil jeg hellere tale om, hvordan vi får et endnu stærkere, mere visionært og klimavenligt landbrug. Og om hvordan fremtidens fiskeri skal se ud og om, hvad vi kan gøre for at få danskere til at spise sundere. Alt det vil jeg hellere tale om end jeg vil tale om mink. Fordi mink er på mange måder et trist og ulykkeligt kapitel i Danmarkshistorien. På grund af corona var vi i en helt ekstra-ordinær situation, og der var vi nødt til at tage den her beslutning.

- Hvad er du mest stolt af at have opnået i dit første år som fødevareminister?

- Det er helt uden sammenligning, at det lykkedes at lave en så bred og stærk aftale om fremtidens landbrug. Det er en plan for, hvordan vi laver klimatilpasning i landbruget. På nuværende tidspunkt en af verdens mest ambitiøse klima-planer for landbrug. Det er noget hele verden gerne vil høre om.

Men i Danmark er det mere mink-sagen end det er landbrugsaftalen, der fylder i debatten. Efteråret har ikke været godt for regeringen, og tirsdag stod det klart, at opbakningen til regeringen og Socialdemokratiet er faldet.

- Hvordan er stemningen i regeringen?

- Der er faktisk en rigtig god stemning. Vi synes, at vi har gang i en spændende kurs. Vi er på vej til at trække Danmark et bedre sted hen. Men selvfølgelig har der været store udfordringer undervejs. Det har været tæske-svært, men vi synes faktisk, at vi er gode til det. Men vi kan altid blive bedre.

Tirsdag var Rasmus Prehn i Aalborg for at sætte sit kryds, og bagefter tog han op til en noget trist valgaften i sin valgkreds i Hjørring:

- Det er trist og ærgerligt, at der ikke var mandater nok til, at Arne Boelt kunne fortsætte i Hjørring. Det havde han fortjent. Han har været en dygtig, stærk borgmester, der har turde tage nogle modige beslutninger, som har flyttet Hjørring et bedre sted hen. Det er totalt uretfærdigt, at han ikke kunne fortsætte. Men vi lever i et demokrati, og det er vælgerne der bestemmer, slutter Rasmus Prehn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.