Litteraturanmeldelse

Første år med Mette: Hun vil ikke nøjes med at have magten, hun vil også bruge den

Bryder man sig ikke om statsministeren, kan det ikke anbefales at læse bogen. For én ting står helt klar som uskrevet konklusion: Mette Frederiksen er - uanset om man er enig i hendes politik eller ej - en meget dygtig politiker

Da Mette Frederiksen kom til magten, kunne ingen forestille sig, at hun ville gøre mundbind obligatoriske. Foto: Scanpix

Da Mette Frederiksen kom til magten, kunne ingen forestille sig, at hun ville gøre mundbind obligatoriske. Foto: Scanpix

- Hvis Danmark har en statsminister, der lader sig presse til noget, der ikke er forsvarligt, så holder det simpelthen ikke. Og det bliver ikke med mig, lød det fra Mette Frederiksen sidst i maj i fjor. Et folketingsflertal ville have en anden og hurtigere genåbning end regeringen, og det måtte statsministeren følge. Hvis hun da ikke ville udskrive valg.

I sidste end blev flertallet aldrig til noget, også her skiftede de radikale holdning til sidst. Men havde flertallet stået fast, havde vi haft valg i efteråret 2020.

Det står der ikke direkte, men derimod står det nærmest på samtlige 336 sider i bogen 'Det første år', at der er en grænse for, hvad Mette Frederiksen lader sig presse til.

Det kan godt kaldes magtfuldkommenhed, men næppe mere end hvad alle statsministre vil have udvist, hvis de havde været lige så dygtige til at håndtere magten, som Mette Frederiksen.

Hun blev ikke statsminister for at træffe beslutninger i bred enighed, rundkreds og i overensstemmelse med indstillinger fra embedsværket.

Når Mette Frederiksen ville være statsminister - og det har været hendes mål siden hun var 11, og fortalte det til en af sine storebrors venner - så var det ikke kun for at få magten, det var også for at bruge den til at ændre landet.

Det fik hun al mulighed for bevise efter bare et halvt år i jobbet, og det overraskede nok nogen, men næppe hende selv, hvor klar hun var - også selvom det handlede om at styre landet gennem de mest dramatiske måneder siden maj 1945. Der var andre inde over beslutningerne, men i sidste ende var det hende der tog dem.

Med på nærmeste hold var journalisten Anne Sofie Kragh, der havde lavet en aftale med Mette Frederiksen om at skrive en bog, der skulle udkomme op til næste valg. Men også de planer vendte corona op og ned på, og selvfølgelig kunne bogen ikke vendte flere år.

For uanset hvor længe Mette Frederiksen kommer til at sidde som statsminister kommer, der aldrig igen en mere afgørende og dramatisk tid end tilfældet var i marts 2020.

Det er selvfølgelig de dage, der er omdrejningspunktet i bogen, og at kalde det for spændende læsning er nærmest en underdrivelse. Fortællingen flyder fint i nedtonet reportagestil, og især beskrivelsen af 11. marts - hvor Mette Frederiksen om aftenen går på tv og lukker landet ned - er direkte til Danmarkshistorien. Meget nyt er der ikke - at Mette Frederiksen og Søren Brostrøm ikke var enige er ikke nogen hemmelighed, men hvor uenige de var, er dog en slags nyhed - og det er især i beskrivelsen af selve dagen og hovedpersonen, at det kommer til at stå helt klart, hvor voldsom en dag, det egentlig var.

Især afsnittet om Mette Frederiksens dag gør blivende indtryk - statsministeren har været småsløj hele dagen, ramt af pres og dage uden meget søvn. Hun har ikke fået en jakke med på arbejdet, så da hun om eftermiddagen går en tur i København er det iført en jakke tilhørende en af hendes nærmeste medarbejdere. Både foran og bagved går der livvagter, Mette Frederiksen hører Elton John og overvejer igen og igen, inden hun returnerer til statsministeriet overbevist om, at hun har taget den rigtige beslutning.

Bogens beskrivelse er nok det tætteste, nogen nogensinde kommer på at formidle Mette Frederiksens tanker og opgave den dag.

Det er en bedrift at få statsministeren til at åbne op, for - som det også tydeligt fremgår af bogen - er hun et menneske i kontrol, og selv i så pressede situationer slipper hun den ikke.

Hun vil have styr på alt - som da hun selv ringer til direktøren for Københavns Lufthavn og beder ham om at få skabt større afstand i køerne - og der er flere passager, der understreger, at Mette Frederiksen blander sig i ting, der normalt er overladt til myndighederne. Hun og andre - ministre, rådgivere og især departementschefen Barbara Bertelsen - arbejder så meget som det faktisk overhovedet er muligt.

Forfatteren kommer tæt på og har nydt stor tillid hos Mette Frederiksen og inderkredsen. Om noget af udeladt for venskabets skyld, er umuligt at vide, men det læses ikke sådan.

At der ikke stilles kritiske spørgsmål til beslutningerne er bogens præmis. Derfor vil der givet være nogen, der vil anklage bogen for at være et unuanceret helte-portræt af en markant statsminister, der blandt nogle er populær, blandt andre voldsomt upopulær.

For de sidstnævnte kan det ikke anbefales at læse bogen, for én ting står i hvert fald helt klar som uskrevet konklusion: Mette Frederiksen er - uanset om man er enig i hendes politik eller ej - en meget dygtig politiker.

Det første år.

Forfatter: Anne Sofie Kragh

Politikens Forlag.

336 sider. Pris: 300 kroner

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.