Forsker slår alarm: Dårlige arbejdsforhold presser sygeplejersker helt urimeligt - nogen må tage ansvar!
Unge sygeplejersker er fanget i en urimelig cocktail af ansvar, travlhed og præstationskultur, lyder det fra lektor Carsten Juul Jensen. Hans ph.d.-afhandling kaster lys over det pres, som tynger unge nyuddannede sygeplejersker
- Det er ganske enkelt urimeligt, at de nyuddannede sygeplejersker skal opleve så stærke frustrationer, og jeg synes simpelthen ikke, at vi kan være det bekendt. Det er pinligt, siger Carsten Juul Jensen. Fotos: Lars Pauli, Morten Stricker/Ritzau Scanpix. Illustration: Christian Made Hagelskjær
Da Carsten Juul Jensen mødte Emilie, fortalte hun som noget af det første, at hun allerede under sin uddannelse måtte sygemeldes efter en oplevelse, hun ikke kunne ryste af sig.
Emilie var én af de nyuddannede sygeplejersker, som han skulle observere i de første fire måneder af deres hverdag som nyuddannet sygeplejerske på en medicinsk afdeling for at kunne skrive sin ph.d-afhandling.
Han ville undersøge de mekanismer, der er på spil, når nyuddannede sygeplejersker møder virkeligheden i den første del af deres virke.
Emilie havde under sin praktiktid oplevet, at en patient var død, og det påvirkede hende så voldsomt, at hun måtte sygemeldes med angst og depression og søge orlov fra sin uddannelse i en periode.
- Jeg oplevede en patient, der fik hjertestop og døde - og jeg havde lige fortalt datteren, at han havde det godt, fortalte hun Carsten Juul Jensen.
Da han mødte Emilie, var hun tilbage på sporet, havde fået sin eksamen og den fine sygeplejerskenål. Hun var netop begyndt på den første dag i sit nye arbejdsliv.
Emilie var ikke den eneste nyuddannede, han fulgte. Carsten Juul Jensen iagttog også fire andre studerende. Og hans konklusion er klokkeklar:
- Det er ganske enkelt urimeligt, at de nyuddannede sygeplejersker skal opleve så stærke frustrationer, og jeg synes simpelthen ikke, at vi kan være det bekendt. Det er pinligt, siger Carsten Juul Jensen.
- De unge tænker, at “det er mig, der er ansvarlig for min egen læring og min egen succes”. Men i forlængelse heraf ligger også, at “det mig selv, der bærer ansvaret for min egen fiasko”, forklarer Carsten Juul Jensen. Foto:
- Da jeg var færdig med min ph.d, havde jeg bare lyst til at råbe ud til de nyuddannede: “Det er ikke jeres skyld, når I bliver kede af det og føler jer overbelastede. Det er arbejdsbetingelsernes skyld”, siger Carsten Juul Jensen.
I løbet af de fire måneder, han tilbragte sammen med de studerende, var der navnlig to ting, der stod tindrende klart for ham.
Det ene er, at nyuddannede sygeplejersker er præget af selvbebrejdelser og skyldfølelse – også over anliggender, de ikke selv har indflydelse på.
Fire ud af de fem sygeplejersker kom under så stort pres, at de flere gange brød sammen og græd. To af sygeplejerskerne måtte sygemeldes i en periode.
Den anden er, at det ikke kun er travlhed eller mangel på sparring fra erfarne sygeplejersker, der betyder noget.
De nyuddannede bliver også påvirket af "de institutionelle arbejdsbetingelser", som Carsten Juul Jensen kalder dem. Det er de rammer, visioner og mål, som både politikere og hospitalernes øverste ledelse beslutter.
Carsten Juul Jensen er selv uddannet sygeplejerske i 2002, og selvom meget er forandret siden da, vover han alligevel at sammenligne. For han oplevede for 17 år siden, at det var meget mere almindeligt at dele refleksioner med kollegaer.
- Jeg mindes heller ikke, at den selvbebrejdende skyld var så intens. Jeg synes snarere, vi indbyrdes talte om, hvad vi som fællesskab kunne gøre bedre i svære patientsituationer, siger Carsten Juul Jensen.
Han siger, at nogle af de nyuddannede sygeplejersker i hans afhandling taler om, at de personligt er bange for at slå patienterne ihjel. Når de siger dét, bruger de "jeg" (Jeg er bange for, at jeg slå patienterne ihjel) i stedet for "vi".
- Når de siger “jeg” i stedet for “vi”, tager de hele ansvaret for en fejl på sig, og det er helt ubegrundet, siger han.
Han er godt klar over, at man ikke kan se på unge mennesker anno 2019 uden også at kigge på den individualistiske tidsalder, som vi lever i, men vi skal forstå, hvad det betyder, mener han:
- De unge tænker, at “det er mig, der er ansvarlig for min egen læring og min egen succes”. Men i forlængelse heraf ligger også, at “det mig selv, der bærer ansvaret for min egen fiasko”. Bagsiden er, at det også er den enkeltes egen skyld, når han eller hun ikke lykkes, forklarer Carsten Juul Jensen.
At bære ansvaret for fejl helt alene kan være belastende, men når sygehusvæsenet så samtidig indfører en række kvalitetsstyringssystemer, der alle sammen retter sig mod at forebygge fejl, sygelighed og dødelighed, rammer skyldfølelsen de unge nyuddannede ekstra massivt.
Ifølge Carsten Juul Jensen er arbejdsopgaverne omkring patienterne i høj grad blevet standardiserede og efterlader ikke længere den samme grad af frirum til personlig udfoldelse.
Foto: Hush Naidoo / Unsplash
Han peger på, at man med reformeringen af sundhedsvæsenet i 2007 nedlagde 20 procent af sengepladserne til de akutte patienter samtidig med, at antallet af ældre medicinske patienter er steget. Af dem bliver 80 pct. indlagt med akutte sygdomme.
På samme tid indførte man en række redskaber til kvalitetsstyring. Eksempelvis:
1) Indberetning af utilsigtede hændelse, hvor sundhedsprofessionelle og patienter kan indberette fejl eller forglemmelser. Indberetningen har til formål at vurdere den enkelte sag, så man kan forebygge, at utilsigtede hændelser sker i fremtiden.
2) Akkreditering af sygehusene, hvor sygehusenes bliver vurderet på deres pleje og behandling af patienterne. Akkreditering er en form for eksamen, hvor sygehusene skal vise, at de kan leve op til de nationale standarder på sundhedsområdet.
3) Otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der i 2016 afløste akkrediteringen. Sygehusene bliver vurderet på baggrund af regeringens definerede mål for kvalitet.
I Carsten Juul Jensens optik har for meget fokus på kvalitetsstyring givet en negativ effekt. Personalet har vil langt hen ad vejen opleve, at deres følelse af at være en succes afhænger af, hvorvidt de kan leve op til målene.
- Derfor drejer arbejdet for en nyuddannet sygeplejerske sig ikke bare om at pleje patienterne for at forebygge sygdomme og undgå dødsfald, siger han og fortsætter:
- Arbejdet handler pludselig også om mål på et mere abstrakt plan, hvor de oven i købet skal leve op til visioner for elektroniske kvalitetsstyringsmekanismer, der er besluttet centralt - og oven i købet har politikernes bevågenhed.
Carsten Juul Jensen føjer endnu en pind til det bål, der kan få det til at brænde sammen for en nyuddannet sygeplejerske.
For de nyuddannede møder også en virkelighed med travlhed på grund af besparelser.
- Siden 2007 har der været krav om større effektivitet, fordi sygehusene har skullet producere det samme for et budget, der var to procent lavere hvert år, siger han.
- Og selvom man fra politisk hold diskuterer, om der skal slækkes på produktionskravet på de to procent, så har besparelser de seneste 12 år jo haft deres konsekvenser, siger han.
- For mig at se er der helt klart en uoverensstemmelse mellem store besparelser på den ene side og en voksende gruppe af ældre patienter med en kompleks sygdom på den anden side. Og det kan de nyuddannede sygeplejersker ikke tage skylden for. Det kan aldrig blive deres skyld, siger Carsten Juul Jensen.
I sin afhandling skriver Carsten Juul Jensen om et konkret eksempel, hvor penge har haft en afgørende betydning i forhold til en ung nyuddannet sygeplejerske.
Hun havde haft problemer i en nattevagt, hvor en patient var død. Da hendes vagt sluttede klokken 7, havde hun i gængs forstand brug for supervision, men fik at vide, at hun bare skulle gå hjem.
- Og det er ikke fordi afdelingssygeplejersken på nogen måde er ond eller ubetænksom. Men hun havde bare ikke penge til at give den unge nyuddannede overtidsbetaling, og hun synes heller ikke, at den unge skulle arbejde gratis, siger Carsten Juul Jensen og tilføjer:
- Det er et meget godt eksempel på, at systemet er så presset, at der intet er at give af.
I det konkrete tilfælde slog den nyuddannede sig til tåls med, at hendes kæreste befandt sig derhjemme - og at hun kunne tale med ham, fortæller Carsten Juul Jensen.
Det er ikke godt nok, mener han.
- Det må være underligt for en ung og nyuddannet at skulle håndtere det hele selv. Men de klager jo ikke. Det er søde unge mennesker, som gerne vil gøre det, som samfundet beder dem om, siger han.
Hans budskab er, at man såvel på uddannelsesinstitutionerne som på sygehusafdelingerne må tage et større ansvar - og signalere, at sygeplejen ikke er noget, man lærer alene, men i høj grad er et fag, hvor man giver erfaring videre fra sygeplejerske til sygeplejerske.
Carsten Juul Jensen har med sin ph.d.-afhandling ønsket at bidrage til, at forskere, kliniske praktikere, ledere og politikere diskuterer, hvad både arbejdsbetingelser og kvalitetsstyrings-mekanismer gør ved de mennesker, der skal arbejde med dem - og overvejer om de alle sammen altid er lige formålstjenlige.
- Jeg synes, at vi skal tage noget af ansvaret fra de unge mennesker. For det er et stort individuelt og stigende pres på individer for at præstere succesfuldt, siger han og tilføjer:
- Men det største pres kommer fra samfundet, og det kan vi ikke være bekendt.
Carsten Juul Jensens ph.d.-afhandling er fra 2018 og hedder “Nyuddannede sygeplejerskers møder med realiteterne på medicinske afsnit i reformerede sygehuse – en institutionel etnografisk undersøgelse for nyuddannede sygeplejersker”
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.