Analyse

Lille sort sejr trods Bwalya: Hvis du insisterer på at sige neger, er fremtiden ikke på din side

Anti-racisme er det nye klima. Black Live Matters er trods forkvindens retorik og regler, der minder om omvendt racisme, blevet en sag, der kommer til at sætte dagsordenen. For de er de unge, og det er dem, der komme til at bestemme, at det hedder flødeboller

Hvid, ung opbakning til en sort sag. Foto: Peter Broen

Hvid, ung opbakning til en sort sag. Foto: Peter Broen

Der var omtrent 2500 på Toldbod Plads i Aalborg tirsdag aften, og det er længe siden, at der har været en demonstration af den størrelse. Hverken klima eller minimumsnormeringer kunne trække halvt så mange på gaden. Amnesty, Enhedslisten og andre gennem tiden lavet mange lignende manifestationer af godhed og næstekærlighed, men noget tilløbsstykke har de heller ikke været.

Men det blev det tirsdag - på trods af corona og på trods af, at Black Lives Matters Danmark ikke just fremstår som et inkluderende foretagende med en poleret mediestrategi. Tværtimod - i Aalborg fik arrangementet en noget kaotiske optakt, da Black Lives Matters let antændelige og meget talende talskvinde, Bwayla Sørensen kom med helt urimelige anklager mod især den lokale formand for Amnesty.

Men for mange synes målet vigtigere end det andet, og det siger en del om sagens gennemslagskraft.

Langt de fleste af de fremmødte både i Aalborg og København var unge - hvad der også står i skarp kontrast til de fleste andre demonstrationer, der oftest består af protestanter, der godt kan huske kampen om byggeren og andre gode dage fra en tid, hvor demonstrationer ikke var så sjældne. Black Lives Matters er her til lands især en ung sag - ungdommen er som bekendt noget mere idealistisk, men det skyldes også, at yngre generationer er vokset op i land, hvor der ikke kun er en hudfarve.

Den generationskløft bliver trukket skarpt op på de sociale medier, og en mindst en forsøgte også i et gammeldags læserbrev at tale til de ældre:

- Lad mig forklare mit fremmøde til demonstrationen i går med det kapitalistiske sprog, som I har lært mig, og som I kritiserer mit fremmøde med: De coronaliv, der blev sat på spil, og det tilbageslag, det måske er for den danske genåbning, er mindre værd for mig end at udtrykke min forargelse over den racisme og undertrykkelse, I tillader(!) i Danmark. Undertrykkelse, som jeg ser og hører mine mørkhudede danske kammerater udtrykke igen og igen, skrev Morten Levinsen, der kunne lyde som en klassisk, venstreorienteret, men rent faktisk læser på Copenhagen Business School.

At det ville blive så stort var der ingen, der havde forestillet sig - Black Lives Matter er i Danmark ikke meget mere end en Facebook-side, talskvinden og en del sympatisører. At de formåede at sætte en dagsorden og slå udbetaling af feriepenge af banen som mest omtalte emne er pr-mæssigt utrolig godt gået. Det kom bag på alle - inklusive regeringen, der næppe havde overvejet at tage den grundlovsforsikrede ret til demonstration med i hasteloven.

Dansk folkesjæl er normalt mere til brok hjemme i sofaen, og udover Rasmus Paludans evige turne så lignede det et forår uden nævneværdige demonstrationer.

Men så døde George Floyd i Minnesota, og selvom han ikke var oplagt som poster-boy for nogen bevægelse - manden var flere gange dømt for kriminalitet, blandt andet et brutalt væbnet røveri og umiddelbart før den fatale anholdelse havde han indtaget stoffet fentanyl i en dosis, der normalt bruges til at bedøve flodheste og elefanter - så blev han post mortem til racisme-kampens svar på Grete Thunberg.

Der er masser af andre, betydeligt mere grelle eksempler på hvid udnyttelse af sort. Afrika og kontinentets historie er det klareste eksempel på det misforhold, men det kan vanskeligt forklares så tydeligt på en otte minutter og 46 sekunder lang video.

At det blev en stor ting i Danmark havde ingen set komme. For de dybereliggende problemer, der findes i USA, findes ikke her. Der er ingen her, hvis oldeforældre blev holdt som slaver af andre af landets indbyggere. Vi har ikke en fortid med apartheid, hvor skoler, toiletter og rigtig mange andre ting var for whites only.

I vores fortid var der nemlig kun hvide i et racerent Danmark, hvor sorte mennesker indtil for nylig var et sjældent og ganske eksotisk syn. Det er dog heldigvis efterhånden en del år siden, at sorte ligefrem blev udstillet i zoologisk have, men der er stadig en del af de, der voksede op i et hvidt land, der vil føle en vis utryghed ved at møde en sort mand på en øde gade.

Det er ikke ond racisme - det er sådan set meget menneskeligt at være utryg ved det ukendte, men det er ikke rart at være sort, og blive dømt på hudfarve alene.

Men sådan ser nye generationer ikke på sagen - de er vokset op i et anden tid, de fleste vil have gået i skole med mennesker af anden hudfarve end hvid, og mange vil vide, at det er ikke pigment eller religion, der definerer indre kvalitet.

Som med klimaet sidste år så vil også denne uges demonstrationer komme til at sætte præg på fremtiden. På Facebook står det klart, at Mette Frederiksen har fanget budskabet, og hun er ikke den eneste politiker, der har fornemmet stemningen.

Racisme forsvinder ikke vupti, hvide vil i al overskuelig fremtid være mere privilegerede end sorte, og Afrika vil fortsat være på spanden. Men de små ting vil ændre sig - den tidligere så populære små-racisme går en trang fremtid i møde, for også her vil det blive som i mere fintfølende lande som Sverige, England og - paradoksalt nok - USA, hvor den slags udsagn aldeles ikke er fremmende for hverken karriere eller social status.

Det er der nogen, der vil være ligeglade med, nogen vil hade udviklingen og afskrive den som afskyelig politisk korrekthed. Men de vil være i mindretal, og det mindretal vil blive stadig mindre.

Det vil aldrig blive forbudt at sige neger-boller, men det er heller ikke forbudt at møde op første dag som ny bank-elev i en t-shirt med Fuck Capitalism trykt på brystet.

Det er bare ikke videre snedigt, og at bruge n-ordet er heller ikke videre venligt over for de, der ikke bryder sig om et ord, der ikke kun er latin for sort, men også minder om en tid, da sorte var totalt underlagt den hvide mand. For en del hvide er sagen delvist den samme - ordet rummer minder og dårlig samvittighed. Også selvom det er længe siden, at Forordning om negerhandelen gjorde det ulovligt at handle med slaver i Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.