Se billederne: Gigantisk gamer-weekend i Gigantium trækker 1500 deltagere

Familien Toft fra Nørresundby hyggede på årets største e-sportsevent, som har flere lag, end man lige kan se - lige som så meget andet

Den store forlængerledning var fundet frem, da Gigantium i weekenden lagde gulv til Coolshop GGW. Normalt er det håndbold, der spilles i den store hal, men her i weekenden var det e-sport, der stod på programmet. Det er 25. gang, der sættes strøm og en heftig internetforbindelse til begivenheden. Foto: Martin Damgård

Den store forlængerledning var fundet frem, da Gigantium i weekenden lagde gulv til Coolshop GGW. Normalt er det håndbold, der spilles i den store hal, men her i weekenden var det e-sport, der stod på programmet. Det er 25. gang, der sættes strøm og en heftig internetforbindelse til begivenheden. Foto: Martin Damgård

Har man fordomme om, hvordan det ser ud, når 1500 mennesker samles i mørket for at spille computer i 32 timer, så kan man snildt få dem bekræftet, når man på en solskinsdag træder ind til Coolshop GGW - Nordjyllands største E-sportsevent - i Gigantium i Aalborg

Lidt lige som når man er til fernisering i kunstforeningen eller kombineret kræmmer- og husflidsmarked, hvor alle deltagere er forbavsende ens, selv om de måske ikke ser sådan på det selv. Her er i den store hal er det drenge, der er i flertal. Drenge i mange aldre. Drenge i sort tøj, der er mageligt at sidde i, og som passer rigtigt godt på kroppe, der er vant til og har taget form efter at sidde meget. Der er energidrik i dåsen, og der er blåt lys fra de mange skærme samt rødt og grønt fra de mange tastaturer, der er stillet på skrå, så de ikke står i vejen for den højrehånd, som de fleste bruger til at styre musen. Der er ret stille, men stilheden afbrydes indimellem af en håndfuld stemmer, der jubler sammen. Først her, så der og lidt efter et tredje sted. Så er der igen slået tilstrækkeligt ihjel til, at sejren er hjemme. Det er jo det, der kæmpes om ved de fleste skærme: at slå ihjel, før man selv bliver det. Med skydevåben, med kniv eller hvad man nu har.

Men akkurat som tørklæderne og den fikse strik er forskellige til ferniseringen, så holder fordommene her også kun til, at man ser nærmere på løjerne eller taler med nogen - de fleste i hvert fald.

Der er piger imellem. Der konkurreres i andet end at snige sig frem og slå ihjel. Fodbold for eksempel - virtuelt ganske vist - men uden drab og blodsudgydelse. Der er voksne til stede. Mange i gule veste. De holder øje med, om alt er godt og trygt. Pludselig er der gang i en hulahop-konkurrence på scenen, lidt efter en danseditto, hvor de mest adrætte drenge giver den gas med at efterligne en virtuel danser. De er her nemlig også, de adrætte. Det synes bare at være noget, man vokser fra, når skægget kommer til. Og stedet emmer først og fremmest af, at man er sammen med ligesindede. Der hygges.

Familietur over fjorden

Familien Toft fra Nørresundby har gjort GGW'en til en familietur og gået til den ud fra devisen, at gør man det, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. De to drenge, Alex og Marcus, sidder ved siden af hinanden i deres nye gamer-stole, der fulgte med i den VIP-billet, deres forældre købte til dem allerede i oktober - lige som de gode pladser, der gør, at man kan se scenen, hvis man ellers kikker væk fra skærmen. For et år siden var familien i hallen for at se på og bestemte allerede dengang, at i år skulle sønnerne have lov at være med. Drengene har også hver en jævnaldrende kammerat med, de yngste spiller ét spil, de ældste et andet - dét med at slå ihjel - og deres fingerbevægelser viser, at de er fuldt optagede inde i deres skærme og under deres head-sets.

- Og de har heldigvis fået sovet i nat. Jeg var lidt nervøs, siger brødrenes mor Carina, der kikker på sammen med sin mand.

Brødrene Toft fra Nørresundby, Alex og Marcus, passer deres skole, brydning og hund - og får så lov at game nogenlunde, som de vil. Foto: Martin Damgård

Brødrene Toft fra Nørresundby, Alex og Marcus, passer deres skole, brydning og hund - og får så lov at game nogenlunde, som de vil. Foto: Martin Damgård

- Så længe de følger med i skolen og passer deres sport, så har vi det fint med, at de gamer, siger Carina. Teddy Toft nikker. Han tager på sig, at han har præget deres valg af sportsgren og går til brydning i Ak Jyden, akkurat som han selv gjorde, fra han var fem år.

- Den store træner fem gange om ugen, siger han med en stille anerkendelse og fortæller, at brødrenes søster, Emelie, er til brydestævne i Aarhus i denne weekend.

De har fået det til at hænge sammen, familien Toft. Teddy Toft er it-mand og har hjulpet med at bygge den store drengs computer. Gaming er en dyr sport i forhold til brydning, men kan farmand hjælpe, så kan man få bedre udstyr for de samme penge i forhold til, hvis man bare købte. Og godt udstyr skal der til, hvis man skal kunne konkurrere.

Noget for noget

Drengene yder deres. Passer deres skole, deres sport og slukker computerne, når de får besked på det.

- I hvert fald, når spillet er færdig, smiler Carina Toft. Hun har lært, at man ikke bare slukker, når mor siger det, hvis man er i gang med et spil med kammeraterne.

- Man risikerer at blive udelukket i flere dage, har hun lært - og derfor gør hun ikke længere, som hun gjorde engang: slukkede for internettet, når hun syntes, at der ikke skulle spilles mere.

- Til gengæld slukker de, så snart spillet er færdig, og så går vi en tur med hundene, siger hun, som sammen med sin mand roser arrangementet for at være både trygt og hyggeligt. Der er sovesale ved siden af hallen, hvor der spilles, og man kan trygt lade sit udstyr være imens.

Carina Toft har lært sig ikke bare at slukke for internettet, når hun synes, der er spillet nok - til gengæld er der ingen mukken, når hunden skal luftes. Foto: Martin Damgård

Carina Toft har lært sig ikke bare at slukke for internettet, når hun synes, der er spillet nok - til gengæld er der ingen mukken, når hunden skal luftes. Foto: Martin Damgård

- Og der er jo udstyr for mange, mange millioner, siger Teddy Toft, der hygger sig med at se, at mange gamere har forskellige teknikker og stiller deres udstyr forskelligt - alt efter, hvilke professionelle gamere, de følger, formoder han, og sådan er der oftest et ekstra lag, når man kikker efter - også til GGW, der i år finder sted for 25. gang - ikke minst takket være 200 frivillige.

Tryghed i gult

En af dem er Thomas Reeckmann, der sagde ja til en 12-timers vagt, da en kammerat spurgte på Facebook. Han ser sin opgave som at være med til at sikre, at GGW’en er akkurat lige så tryg en affære, som forældrene håber og forventer. At ingen drikker energi-drikke for eksempel, hvis de ikke har tilladelse hjemmefra. At der er styr på, hvem der er til stede, at man sover der, hvor det er beregnet til det - og alt i øvrigt går som det skal.

Årets GGW er det første for den gamer-interesserede vagt i den gule vest, men han er allerede sikker på, at han vil lade sin nu ni-årige søn komme med til næste år.

- Hvis han altså vil, siger Thomas Reeckmann, der ligner én der kender svaret, men som til gengæld ikke har en dramatisk episode at berette om. Ikke engang en væltet sodavand har han skullet rejse.

- Det får de altså selv lov til, smiler han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.