Venstre vil have spaden i jorden nu - Enhedslisten vil hellere have samkørsel

NORDJYLLAND:Torsdag kom den - formentlig - sidste VVM-redegørelse om en 3. Limfjordsforbindelse, men det vigtigste mangler stadig. For før et flertal i Folketinget stemmer for en anlægslov og afsætter de nødvendige milliarder på finansloven, sker der ingenting.

Indtil da kan diskussionen om en ny motorvejsstrækning fortsætte - nu med fornyet energi.

Torsdag eftermiddag præsenterede transportminister Benny Engelbrecht den nye rapport. Ministeren var positiv - der er behov for en forbindelse, sagde han, og virkede ikke afskrækket af, at den nye undersøgelse viser en lidt mindre god samfundsøkonomi end hidtil antaget.

Den melding vakte begejstring hos flere nordjyske folketingsmedlemmer - enhver der overhørte ministerens gennemgang kunne ikke være i tvivl om, at han var endog særdeles positiv indstillet, lød det fra en tilfreds Preben Bang Henriksen (V) bagefter.

Men et direkte løfte om ministerens og regeringens opbakning til projektet kom dog ikke - kun at det skal med i de kommende forhandlinger om en ny infrastruktur.

De forhandlinger starter senere på foråret, og her vil der komme pres på fra den blå side af Folketinget, hvor der er enighed om, at den 3. limfjordsforbindelse skal have top-prioritet.

- Vi skal bare finde spaden frem og komme i gang, og det skal ske hurtigst muligt. Hvis man vil understøtte nordjyske udvikling er det her klart den bedste måde. Vores nordjyske statsminister har et forklaringsproblem, hvis hendes regering blokerer for en forbindelse, siger Karsten Lauritzen, der er gruppeformand i Venstre.

- Den nye rapport viser, at den såkaldte samfundsøkonomiske forrentning ikke er helt så god som tidligere beregnet. Ændrer det noget i Venstres holdning?

- Nej. Der er stadig en positiv samfundsøkonomisk gevinst, og når tallet er faldet hænger det i høj grad sammen med, at det generelle rente-niveau også er faldet. Men det handler ikke kun om økonomi. For Venstre har forsyningssikkerheden til Vendsyssel også en stor betydning.

Han og Venstre har gennem længere tid kæmpet for en beslutning, og havde Venstre stadig haft regeringsmagten var arbejdet gået i gang. Før valget i 2019 fremlagde den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti et forslag til en infrastruktur, hvor 3. Limfjordsforbindelse var med. Forslaget nåede dog aldrig til afstemning, og siden har både det nordjyske projekt og de generelle infrastruktur-forhandlinger været sat på pause.

- Det ærgrer mig stadig. Det projekt skulle være sat i gang for længst, for det er helt klart, at der er brug for det. Hvis jeg havde en gravemaskine var jeg gået i gang, men desværre har jeg kun et truck-certifikat, siger Hans Kristian Skibby, der er transportordfører for Dansk Folkeparti.

Helt modsat er holdningen hos regeringens støttepartier. Både SF, Enhedslisten, Torsten Gejl fra Alternativet og De Frie Grønne er modstandere af flere forbindelser over Limfjorden.

- Vi var modstandere før den nye rapport, og det er vi stadig. Hvis vi bygger flere motorveje får vi også flere biler. At de nye tal viser, at der er tale om en tvivlsom forrentning, understreger bare, at det er en dårlig ide, siger Rasmus Vestergaard, der er transportordfører for Enhedslisten.

Han vil hellere bruge penge på såkaldt grøn mobilitet.

- Det kunne være mere attraktiv kollektiv transport, samkørsel og corona har også vist, at det ikke er nødvendigt for alle at køre på arbejde hver dag. Regeringen er allerede bagud på målet om co2 udledning, og mere motorvej gør kun situationen værre, siger han.

Ikke råd til alt

Det er transport-ministeren, der indkalder til forhandlingerne om en ny ny infrastruktur-plan. Her kan alle partier komme med deres ønsker til alt fra lokale omfartsveje, nye togstrækninger og alt andet af trafikal betydning.

Der vil komme mange ønsker, og der vil ikke være penge til alt. Hvor mange penge, der vil være er uvist - det er regeringen, der sætter rammen, og hvor mange milliarder, den vil afsætte til trafik-projekter afhænger af flere ting. Der er som bekendt ikke ligefrem overskud i statskassen efter et år med corona, og det kan godt spille ind på, hvor mange penge, der er til rådighed.