Republikansk topfigur i sexsag

USA 1. november 2011 05:00

Washington: Republikaneren Herman Cain, som håber på at udfordre Barack Obama til præsidentvalget i 2012, ryger nu ud i en sag om sexchikane. Mindst to kvindelige ansatte har klaget over "upassende" og "seksuelt vovet opførsel" fra forretningsmanden Cain, da han var chef for USA's nationale restaurantforbund i 1990'erne. Herman Cain, som aldrig har været folkevalgt før, men alligevel er med i kapløbet om at blive republikansk præsidentkandidat, afviser via sin talsmand anklagerne som "udokumenterede personangreb". Ikke desto mindre kan beskyldningerne om sexchikane skade hans muligheder alvorligt for at blive nomineret, skriver nyhedsbureauet Reuters./ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...