Skolevæsen

Respekt for forskellighed

Børns og unges forståelse for fælles dansk kultur, historie og litteratur skal styrkes. Kanonudvalget har netop afleveret deres rapport til mig og jeg bakker fuldt ud op om anbefalingerne.

Kanonudvalget har arbejdet sig frem til en obligatorisk liste til brug i såvel folkeskole som i de gymnasiale uddannelser. Denne liste kalder udvalget den fælles kanon. Herudover fremlægger udvalget vejledende lister med forslag til læsning i henholdsvis folkeskole og de gymnasiale uddannelser. Der skelnes altså mellem de forfatterskaber, som eleverne efter udvalgets opfattelse skal stifte bekendtskab med, og forfatterskaber, som udvalget mener er så vigtige at læse, at det varmt kan anbefales. Hensigten med denne skelnen er på den ene side at sikre fælles litterære referencer for eleverne, på den anden side at undgå en gennemført stram binding af de tekster som lærerne skal arbejde med. Jeg vil nu tage initiativ til, at den fælles kanon kan blive indført i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Kanon og de vejledende lister vil træde i kraft fra næste skoleår i august 05. Det kræver ingen lovændring. For folkeskolen vil det ske med en tilføjelse til et af de eksisterende slutmål for undervisningen i dansk. Jeg vil naturligvis inddrage forligspartierne men jeg kan ikke forestille mig, at partierne kan have noget imod ønsket om et styrket fællesskab og fælles referenceramme for vores børn og unge. På de gymnasiale uddannelser vil det kunne skrives ind i de læreplaner, der er på vej til høring. Det er vigtigt for mig, at vi ikke fra centralt hold laver detaljeret planstyring af, hvordan lærerne skal undervise, hvilke værker de skal læse med eleverne eller hvornår. Et ønske om sådanne bindende læseplaner har tidligere været ytret fra forskelligt hold, hvorfor jeg har forholdt mig skeptisk i debatten. En kanon har hele tiden - for mig – stået for noget andet og bedre end bindende læseplaner. Den fælles kanon skal kun indeholde forfatterskaber, der skal sikre at eleverne får kendskab til den danske litterære arv - ganske som kanon-udvalget foreslår. Og ikke en liste over værker der skal læses eller klassetrin de skal læses på. På den måde kan vi sikre både den danske litteraturarv og samtidig respektere lærernes ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen. Vores børn og unge kan ikke gå gennem skolen og gymnasiet uden at møde centrale danske forfattere gennem tiden, men det er stadig op til den enkelte lærer at udvælge værker og måder, hvorpå mødet med klassikerne skal ske. Udvalget har givet et meget klart bud på, hvordan litteraturarven og respekten for læreransvaret kan gå hånd i hånd. Det hilser jeg velkommen. Den fælles kanon vil kun optage en mindre del af danskundervisningen. Der vil stadig være masser af tid til at beskæftige sig med andre ting end kanonforfattere. En opgørelse, som udvalget har foretaget i forbindelse med arbejdet, viser, at mange lærere i forvejen lader eleverne møde de 15 forfattere på kanon-listen. For mange lærere vil listen derfor ikke betyde noget brud med den måde, de plejer at undervise på.