Respekt for helligdage

Jeg var tæt på at få kaffen galt i halsen, da jeg læste om det socialdemokratiske forslag, der går ud på at afskaffe Store Bededag mod at indføre en ny fælles fridag for alle danskere ved Ramadanens afslutning.

Forslaget viser, at der er tale om skåltaler og bragesnak, når S taler om at værne de danske værdier. Hvad i alverden bliver det næste element i denne misforståede tolerance? Fridage baseret på andre verdensreligioner, der er repræsenteret i Danmark? Glidebanen mod det multikulturelle samfund lurer lige om hjørnet, hvis Socialdemokraterne får magt, som de har agt. Jeg vender mig kraftigt imod ethvert anslag mod danske værdier og skikke, herunder vore helligdage, der er en vigtig del af den kristne kulturarv. Religionsfriheden er knæsat i Grundloven, og denne frihed skal vi absolut værne om. Akkurat ligesom vi skal værne om den vigtige frihedsrettighed af dem alle, ytringsfriheden. Men religionsfriheden betyder ikke, at man skal til at indskrænke kristendommen i Danmark gennem afskaffelse af danske helligdage og indførelse af nye nationale fridage med udgangspunkt i islam. Det står naturligvis enhver frit for at dyrke sin egen religion inden for samfundets rammer. Men vi skal ubetinget værne om vor kristne kulturarv og den danske folkekirke som en umistelig del af samfundet. Derfor et rungende nej til det respektløse S-forslag om at erstatte Store Bededag med en national fridag ved afslutningen af den muslimske fastemåned. Jeg er sikker på, at de mange integrationsvillige og moderate muslimer i Danmark er ganske enig i dette synspunkt.