Respekt for kejserpingvingerne

Dansk Erhverv har fremsat et forslag, offentliggjort af pressen (19.12.) der går ud på, at erhvervslivet bliver inviteret inden for

FINANSKRISE:Dansk Erhverv har fremsat et forslag, offentliggjort af pressen (19.12.) der går ud på, at erhvervslivet bliver inviteret inden for til erhvervsministerens drøftelser med finanssektoren vedr. den nye "finanspakke" med det formål at skaffe medlemmerne, de erhvervsdrivende uden for finanssektoren, likviditetsgarantier med staten som underskriver. Fra et "menighedssynspunkt", som jeg kalder skatteborgersynsvinklen, der som min ikke har en økonomisk relevant uddannelse, og derfor ikke er medlemmer af DJØF - og vel heller ikke meningsberettigede af den samme grund i henhold til estimationen, ser det da ud som et ganske tænksomt forslag, der er relevant. Forslaget blev da også fremsat af Dansk Erhvervs direktør, Jens Klarskov, i medlemmernes bedste interesse. Vi "herude" har som skatteborgere en mindst lige så stor interesse i, at danske erhvervsvirksomheder kan forbedre deres likviditet, som at finanssektoren kan, for så vidt som vi lever af erhvervslivets evne til at sætte indtægtsindbringende initiativer og investeringer i veje og skoler, nye arbejdspladser til Danmark. Det er selvsagt af største betydning for samfundets velfærd og dermed "sammenhængskraft", mens det - måske tværtimod - ser ud til på den finanskyndige presses rapporter, at bankerne vil miste en hel del arbejdspladser ved sammenlægninger, nationaliseringer og filialnedlæggelser, jo flere "hjælpepakker" de får. Under alle omstændigheder må det være tilladt - selv fra "menighedsside" - at gratulere direktør Jens Klarskov til den gode idé, som vor estimation tilsiger. Eftersom det absolut er skatteborgerne, der skal betale "finanspakkernes" indhold, ligegyldigt hvem der skal begunstiges, må medlemmer af "menighedsrådene" for folk uden de højt estimerede embedseksamener, cand.scient., pol., økonomiuddannelserne eller juridiske embedseksamener og kvalifikationer som statsautoriserede revisorer, som f.eks. McKenzie, Arthur Andersen, Deloitte og KPMG, have lov til at udtale deres vurderinger af, hvad de finder mest hensigtsmæssigt fra debitorernes side. For det er jo så nemt at affærdige forslaget som noget uberettiget "menighedsrådsvis", når de højtuddannede eksperter kommer til orde på "kejserpingvinernes" vegne. "Kejserpingvinerne" er faktisk et velvalgt udtryk for den ukendte flok af finanskapitalejere, idet det opfylder ethvert diskretionshensyn, samtidig med at minde om den fremragende film "Pingvinmarchen", der handler om disse smukke dyrs barske liv og vandringer over Antarktis' bundfrosne landmasser i evig sne og kulde ("Der er koldt på toppen"). Det vækker respekt og genklang, når det sammenlignes med pressens reportager vedrørende den globale finanssektors dristige bestræbelser for at redde verden fra sikker "finansdød" ved "meltdown" og deraf følgende selvudslettelse i universel depression og borgerkrig. For som direktør Jens Klarskov rigtigt argumenterer for sit synspunkt, findes der jo ingen garanti for, at finanssektoren overhovedet kan (eller vil) supplere erhvervslivets likviditetsbehov i fremtiden. For hvem ved med sikkerhed, hvor store solvensbehov, der er til stede i de enkelte banker, når alt kommer til alt? Ikke en sjæl. Så vidt det fremgår af den generelle finansreportage i samtlige blade, er det netop dette behov for solving, ingen rigtigt kan danne sig et ædakvat indtryk af - uden tilgængelige regnskaber. Og så forslår finanseksperternes virkninger jo lige så meget som den kendte skrædder i Helvede. Her brænder klæderne, ligegyldigt hvor velsyede de er, også selv om de er af fineste kinesiske silke. Det menes også at være dette punkt, der er det springende mellem de individuelle banker, og som skaber grundlaget for den voldsomme, globalt omfattende mistillid finansvirksomhederne imellem. Heller ikke her hjælper silkeklæderne, som vi har set i Stein Baggers og Bernhard Maddox' tilfælde. Her - som altid - ser det ud som om "frænde er frænde værst" - "and love not available without money". Det kommer næsten til at lyde som den amerikanske evergreen "Selling door to door love" (og det lyder jo grimt for "menighedsøren"!). Det bliver derfor spændende, hvorledes erhvervsministeren og de involverede parters repræsentanter vil forholde sig til hr. Klarskovs forslag om statsgarantier på skatteborgernes vegne til Dansk Erhvervs medlemmer og/eller finansvirksomhederne. Oprindeligt ønskede Lene Espersen ikke (i oktober) offentlighedens indblanding i dette finansielle scenarie, idet vicestatsministeren "troede, at mange mennesker forventer, at de, der sidder med regeringsmagten og i ministerbiler, handler og agerer". Og det er jo netop dette, vi "herude" forventer: "handlen og ageren". Og det er forståeligt, når man ser på finanskrisens udvikling siden 13. juli 2008. Det ser jo netop ud som en masse "handler" fra finansiel side - og en masse "ageren" fra "ansvarlig" ministerside. Faktisk ser det jo ud som både politisk og finansiel inkompetence. Men det skyldes nok kun manglende scient- polit., økonomi og revisionsuddannelse "herude". Men det er da godt, vi kan læse aviserne i det mindste og ellers modtage et kommunal aftenskoletilbud i avislægning, f.eks. "Korrekt avislæsning". Hvis vi derfor har forventninger, skulle det da lige være, fordi ministrene sidder i ministerbilerne. For de er vist lige så flotte som en fru Espersen selv er - især i den "fine, nye, røde kjole". Hvor er den attraktiv, akkurat som fruen selv. Bare dejlig! Og det er så den egentlige årsag til, at vi blander os: Vild med dans og vild med penge (se debatsiderne i NORDJYSKE 12.11., 17.12. og 30.12. af en skizofren person, der hedder ligesom jeg: "Hav en god tur", "Det skal nok lykkes" og "Sig ja til erhvervspakke"). Desuden er ministerbiler nok udstyrede med satellittelefoner og SMS og GPS, så ministrene kan holde øresneglskontakt til de "langt højere bjerge", hvor de stormægtige stormagter, der styrer verden finansielt nok sidder og holder øje med det hele. Måske på "iron mountain", som er sikret mod terror, og hvor alle bankdata foreligger i kopi på daglig basis, så juridisk valide krav kan gøres gældende - også efter en eventuel al-Qaeda-atombombning af Wall Street. Sådan spiller musikken på de store steder, hvor man kan tænke sig om. Alle stilarter og instrumenteringer er i spil fra middelalderens madrigaler over Heinrich Shute, Vivaldi, Telemann, Händel, Bach og Hayden osv. og indikerer "all that jazz, too, whether you like it or not", Armstrong, "Bird", Miles, Thelonius Monk, "Round About Midnight" and John Coltrane: "African Brass" osv. All is known! al-Qaeda og andre lusefangere får ikke et ben til jorden, og Hizb-ut-Tahrir kan synge Madrigalen hjemme i Pakistan, når de får oprettet Khalifatet og hjemkaldt de udestående tropper fra den vestlige verdens sociale budgettet efter Indiens atombombning af det gamle indiske land, Indiras fødested. Uden at vi ved det er der måske også øresneglskontakt for den "korrekte" pressedæknings skyld via den progressive Seidenfaden-Tøgeristiske skole på Rådhuspladsen med lydefri forbindelse til det store kontor på Københavns Rådhus og til tabloid-pressens leder, "Bæ Tidende", som de værste gadedrenge udtrykker sig, Her udtrykker lederskribenten (25.12.) den mening, at "den borgerlige værdikamp, samfundet menes præget af, burde koncentrere sig om de trusler, der for alvor udgør en fare: Radikalisering af indvandrermiljøet. Global islamistisk terror". For mig at se er det en næsten morsom trussel, B.T. frygter, sammenlignet med, hvad der vil ske efter en eventuel finanskrise-"meltdown", eftersom netop trusler om terror krydret med reelle terrorakter som Lockerbie, 11. september, Madrid 2004, London 2005, Bali og mange flere, der alt for sjældent omtales offentligt, hele tiden er blevet brugt som finanskrisens fortropper til at stimulere den orientalske kapitalismes muligheder for at overtage Danmark og Europa i et kommende "meltdown". Det er sket længe før sinkerne 27. juli 2007 med "subprime"-lånekrisens gennembrud i USA kom til erkendelse. Således stiller B.T. sig til disposition for den trusselspsykologi og tilsvarende patologi, der er finanskrisens vigtigste brændstof - bortset fra råolien og de petrodollar, den afkaster til investering i den vestlige verden og naturligvis i forlængelse af "den progressive Seidenfadistiske Thøgerismes" bestræbelser som nævnt. Dagbladet Politikens seneste bedrift som en "opfordring til civil ulydighed" (18.10.), fremsat i bladets Modpol-klumme af en meget småbegavet person ved navn Rune Engelbrecht Larsen i anledning af demonstrationen "Luk lejren" mod Sandholm Asylcenter 25.10. Her misbruges hele den jødiske nations ære til en sammenligning af Sandholm Asylcenter med en koncentrationslejr, som Tøger Seidenfaden er klar over kan misbruges over for "de progressive" læsere til at fremkalde rædsel for, hvad "pigtråden gemmer og symboliserer" af unævnelige, sadistisk-psykopatiske rædsler og tortur. Det er så usmageligt, at jeg brækker indvoldene op. Men "alt går, når bare man gør det", iklædt kærlighedens gevandter og tale om "humanismens og demokratiets forpligtelser" over for alle indtrængende fortropper for den orientalske petrodollar-kapitalisme i Europa. "Den borgerlige værdikamp", som B. T. s leder af 25.12. udtaler sig om, er således forstået em kamp mellem det, jeg kalder petrodollar-kapitalismen" i orientalsk regi, der er Politikens og B.T.'s eget ærinde, mens der måske findes en tilsvarende, mere normal fløj, som vi kunne kalde "den amerikanske legal-kapitalisme". Hvilken af de to fløje, der vinder, hvad jeg forestiller mig er kampen om fremtidens Europa, mener jeg, det er vicestatsministerens opgave at tage vare på - blandt andet i den opkommende forhandling vedrørende den nyudleverede "finanskrisepakke", og et spørgsmål, om direktør Jens Klarskovs repræsentation af medlemmerne af Dansk Erhvervs er særdeles vigtigt i den forhandling. Jeg har ikke personligt tilstrækkelige efterretningsmæssige faciliteter til at efterprøve mine teorier. Men i betragtning af, at det globale dollar-økonomisystem rummer mellem 50 og 60 tusinde millioner dollar af hvilke store mængder måske blot er "blips" på computerskærmene, er det svært blot at forestille sig, at yderligere udpumpninger af statsgaranterede dollarmængder nogensinde skulle kunne lukke det hul,. Følgelig må nogen blive tabere - og så kan man da håbe på, at det bliver dem, der har forfalsket og misbrugt systemet og andres tillid og ikke den hellige almindelige skatteborger. For ellers ser det ud som en stadig stigende statsgældsætning af hele den europæiske civilisation, og det kan kun kriminelle ønske sig (mener jeg). Derfor bør man se frem til Barack Obamas indsættelse som USA's præsident 20. januar og håbe på, at FBI's indsats på Wall Street som rapporteret pr. 24.9. vil være i stand til at skabe mellem "what's not & what's not". Man har ret til at være from til det sidste. I ain't got no money - and you ain't seen nothing yet. In god we trust - because we must!