Politi

Respekt for politi spoleret

Jens Svenningsen mener (23.11.), at flere penge vil føre til mere politi på gaden.

Jeg er for så vidt ikke uenig med ham, men der er ikke brug for disse penge, da politiet ikke mangler folk på gaden. 17.11. oplevede jeg, hvordan der ikke var nogen slinger i valsen, da man så rigeligt havde mandskab til at sende ud til en politiforretning, som politiet selv kaldte det. Det skete kl. 22.15 om aftenen, og den store styrke (fire velvoksne politibetjente) skulle hente en farlig forbryder i Brønderslev. Den farlige forbryder, som krævede det store politiopbud, var en bange og grædende 12-årig pige, hvis forbrydelse bestod i, at hun ville bo hos sin far, men Vestre Landsret havde, modsat byretten, bestemt, at den ulykkelige pige skulle udleveres til moderen i Spanien. Da faderen stilfærdigt spurgte politiet, om de kunne hente pigen næste morgen, da hun sov på dette sene tidspunkt af dagen, fik han dette svar: "Ja, hvis du vil have, at vi kommer syv mand og sparker døren ind" - syv mand til at hente en bange og grædende 12 års pige! Så Svenningsen og andre behøver ikke være bange for, at politiet ikke kommer på gaden. Bare forbryderen er farlig nok, så skal politiet nok møde op med tilstrækkeligt mandskab. Jeg har altid haft meget respekt for politiet, og de betjente, jeg har kendt, fortjener den respekt, men på en enkelt aften lykkedes det fire politibetjente at spolere min respekt for ordensmagten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst