Naturvidenskab

Respektér politiet

Igen er politiet blevet lagt for had. Det er, som om vi er blevet en nation af blødsødne, ømskindede brokkehoveder.

Ordensmagtens håndtering af klimatopmødet i København for et år siden var en succes, der aftvang respekt hos det store, tavse flertal herhjemme. Tilsvarende vandt dansk politi respekt hos de hundredvis af udenlandske delegater og andre gæster i hovedstaden. Roen og ordenen blev opretholdt, selvom et antal professionelle ballademagere havde en anden dagsorden. De havde blandet sig med ærlige demonstranter. Allerede da politiet satte 250 aktivister i futtog, som det så rammende blev betegnet, startede kritikken. Det var nemlig for koldt for aktivisterne at sidde på asfalten, lød det. Demonstranterne ville åbenbart allerhelst, at de var blevet opfattet som en flok børnehavebørn i skrigende gule veste på sommerudflugt. De naive sjæle i demonstrationen syntes helt at have overset, at arrangørerne havde det som erklæret mål at bryde afspærringerne om COP15 for at forstyrre topmødet mest muligt. De var og er præget af tankemæssigt armod. Der var tale om forebyggende anholdelser af en klump af demonstranterne, som havde påkaldt sig særlig opmærksomhed. Den fremgangsmåde kunne politiet anvende ifølge den "lømmelpakke", som politikerne på Christiansborg havde vedtaget forud for topmødet. Nu har nogle af demonstranterne fået medhold hos en dommer. Politiet overskred intet mindre end FN's menneskerettighedskonvention, har Københavns Byret vurderet. Altså en afgørelse i den laveste retsinstans, vi har. De anholdte skal tilmed have erstatning, hvis det står til underretten. Heldigvis har politiet straks anket dommer til landsretten. Det sidste ord er ikke sagt i den sag. Uanset hvordan sagen vendes eller drejes, har betjentene fulgt den lovgivning, politiet havde at arbejde under. En mulig vrede skal rettes mod Folketinget og ikke mod politiet. Samtidig med byrettens dom har DR's netkanal for unge offentliggjort ordlyden af kommandoer, som en af politiets indsatsledere gav under den tumult, der var foran topmødet på dets sidste dag. Det er ikke just høvisk tale, indsatslederen betjener sig af. Den korrekte ordre er vist "træk stavene". I stedet anvendte han kommandoer, som heller ikke er til at misforstå. Garneret med bandeord sagde han, at han ville "se den stav blive rødglødende" og "de (pressen) skal have samme tur". Det er - naturligvis, fristes man til at sige - faldet både SF og De Radikale for brystet. Hvad så? De pågældende politikere har ikke kunnet modstå fristelsen til at blive nævnt i medierne. At også journalisternes fagforeningsformand himler op, er knap så forståeligt. De fleste pressefolk, der blander sig i en voldelig demonstration, ved udmærket, at indtagelsen af knippelsuppe er en del af deres erhvervsrisiko. Selv en jurist i Amnesty International har hidset sig op. Som om han ikke kan få øje på vigtigere, mere skæbnesvangre og mere sørgelige hændelser andre steder i verden at beskæftige sig med. Det er pylret at tage på vej, som visse politikere og andre gør. For under en konfrontation mellem aktivister og ordensmagten kan en finke let ryge af panden. Personer, som ikke accepterer det, skal holde sig langt væk fra demonstrationer eller fra efterfølgende at kritisere politiet, der generelt gør en god og ikke altid ufarlig indsats for samfundets skyld. Heldigvis har justitsminister Lars Barfoed bevaret overblikket. Han har bedt om en redegørelse fra politiet, før han tager stilling. Om lømmelpakken har han sagt, at han vil overveje, om erfaringerne kalder på ændringer. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL's bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver.