Respekt?

Jeg hørte på 24 NORDJYSKE, at en 31-årig voldsmand havde fået et års fængsel for at have slået og væltet sin samlever omkuld samt truet hende med tæsk, hvis hun anmeldte det.

Når man så i samme udsendelse kan høre, at et forældrepar gennem fire år (fra pigen var 9, til hun var 13 år) systematisk havde tævet deres datter samt på anden måde mishandlet hende, kun idømmes fængsel i fem måneder, forstår jeg ikke rigtigt den danske lovgivning mere. Børn regnes åbenbart ikke for så meget som voksne, for den voksne samlever er gammel nok til selv at anmelde overgrebene til politiet, hun er gammel nok til selv at bestemme, at hun ikke mere vil have noget med voldsmanden at gøre, hun er gammel nok til selv at bestemme hvor hun vil bo: Det stakkels mishandlede barn kunne ikke gøre noget, da hun var under forældrenes værge, kun håbe på, at der var nogle ansvarlige voksne der ville reagere, hvad der heldigvis også var( selvom danskere efterhånden er bange for at "blande sig") selv skolen reagerede samt den kommune de var flyttet fra gjorde kommunen opmærksom på at der var noget galt! Det må få konsekvenser for de personer i kommunen, der har svigtet det stakkels barn, når de "ansvarlige" ikke reagerer på gentagne henvendelse fra borgere er der noget galt, jeg kan ikke undgå at få den tanke at kommunen pålægger deres personale at de skal spare hvor de kan, også i det her tilfælde, da det jo er dyrt at tvangsfjerne et misrøgtet barn. Jeg har tit hørt nogle sige, at de har en sagsbehandler, altså en socialrådgiver, der skal hjælpe. Er det ikke deres største pligt, når de er sagsbehandlere, at oplyse deres klienter om, hvad loven hjemler ret til? Er det ikke lovbrud at undlade at gøre en klient opmærksom på sine rettigheder ifølge loven, når man kaldes sagsbehandler? Eller er det mere vigtigt at spare for kommunen?