Gymnasiale uddannelser

Respekten forsvundet

Venstres Birgitte Josefsen har indtil nu nydt stor respekt hos mange - også politiske modstandere - p.g.a. sin integritet. Nu er bøtten imidlertid vendt, idet hun på kun et par dage har gjort sig næsten pinligt bemærket på to områder.

Først kom kovendingen m.h.t. gruppeeksamen, hvor argumentet ¿tiderne har ændret sig¿ uden nogen form for troværdig specifikation lyder som en dårlig undskyldning for, at hun er blevet banket på plads af partiledelsen. Næste mærkværdige udtalelse står at læse i et indlæg i NORDJYSKE (19.1.), hvor hun i en kommentar til et andet emne på undervisningsområdet, nemlig Bertel Haarders undersøgelse af gymnasielærernes undervisningstid siger: ¿Jeg kan ikke komme i tanke om andre lønmodtagere, der på samme måde er styret gennem de aftaler, som deres fagforening har indgået på deres vegne¿. Samt: ¿Årsagen til, at der ikke er mere tid til undervisning er, at lærernes arbejdsdag er reguleret gennem særdeles detaljerede aftaler, hvor der meget nøje er fastlagt hvor meget tid lærerne skal bruge på hver opgave.¿ Dette er lodret forkert. Hvis Birgitte Josefsen og for den sags skyld også Bertel Haarder havde gjort sig den ulejlighed at spørge de implicerede, ville de have fået et helt andet svar, nemlig at lærerne ikke føler noget minuttyranni, men derimod et opgavetyranni, der gør, at stort set alle arbejder mange timer mere end det, som de får betaling for og uden større skelnen til klokken. Men en sådan undersøgelse ville måske have forstyrret Birgitte Josefsens og Bertel Haarders dagsorden og samtidig afsløre, at gymnasielærerne knokler en vis legemsdel ud af bukserne, ikke p.g.a. overenskomsten, men på grund af den gymnasiereform, som en venstreregering for få år siden gennemførte i huj og hast, uden at enkeltelementerne var ordentligt gennemarbejdet og tilpasset. Vi, gymnasielærerne, skal nemlig nu arbejde med f.eks. Almen Sprogforståelse, Almen Studieforberedelse, Studieretningsprojekt, meget detaljerede indberetninger for hvert eneste undervisningsforløb og et hav af andre ting samt koordinere på kryds og tværs. De fleste af brikkerne i reformen er bestemt fornuftige og nødvendige i et moderne gymnasium, men de passer overhovedet ikke sammen i deres nuværende form, og de er under alle omstændigheder arbejdskrævende. Samtidig er der i alle fag på alle niveauer kommet nye læreplaner og vejledninger, typisk på 40-60 sider pr. stk., og mange gange foreløbige, fordi direktoratet udsender en strøm af ændringer og tilpasninger, ofte inden for områder, hvor arbejdet for længst er gået i gang. Det hele foregår under overskriften ¿Udgiftsneutralitet¿, hvilket gør det hele endnu mere grotesk. En undervisning på disse præmisser - jvfr. ambitionen om, at Danmark skal have undervisning i verdensklasse - kræver naturligvis forberedelse, så Birgitte Josefsen og Bertel Haarder skylder os i høj grad at fortælle, hvad vi ikke skal lave, hvis vi skal undervise noget mere. Jeg er uden nogen form for besvær leveringsdygtig i adskillige eksempler, hvor jeg og mine kolleger i perioder har knoklet over 60 timer om ugen uden lønkompensation overhovedet, så spar os for flosklerne om, at overenskomsten gør os usmidige. Undervisningsministeriet og regeringen ligger som de har redt. Hvis Birgitte Josefsen og med hende Bertel Haarder er reelt interesseret i at få et billede af tingenes tilstand i stedet for blot at spørge en flok mere eller mindre tilfældigt udvalgte gymnasierektorer og på den baggrund fremsætte deres fejlagtige påstande, er de yderst velkomne til at henvende sig til undertegnede.