Retspleje

Restauratører kan snuppe drikkepengene

Menneskerettighedsdomstol slår fast, at en restauratør kan modregne drikkepenge i tjenerens løn

KØBENHAVN:Det er helt i orden, at en restauratør gør andel i de ansattes drikkepenge og modregner dem tjenernes løn, når de har modtaget belønningen via check eller kreditkort. Det fastslår en nylig afsagt dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Sagen stammer fra England, hvor fire tjenere anlagde sag mod deres chef, efter at han gennem seks år havde modregnet drikkepengene - som de havde fået via check- eller kreditkortbetalinger - i deres løn. I stedet for at udbetale sine ansatte et kontant beløb efter lukketid, udbetalte han drikkepengene som "ekstra betaling" på deres lønseddel og modregnede beløbet i deres minimumsløn. Først afgjorde den engelske High Court i 1994, at restauratøren var i sin fulde ret til at handle, som han gjorde. Og efter at sagen har været på en lang tur gennem det engelske retssystem, støtter menneskerettighedsdomstolen nu den afgørelse. Som begrundelse lyder det blandt andet, at pengene blev indbetalt på en kvittering, som kunden havde skrevet under på og som var udstedt i restauratørens navn. Ligeledes vurderer domstolen, at tjenerne fik deres del af drikkepengene gennem den ekstra betaling på lønsedlen, og endelig fandt dommerne ikke, at de fire tjenere kunne godtgøre, at de havde en særskilt ret til såvel drikkepenge som minimumsløn. Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation, Horesta, om sagen. Men i Restaurations Branchens Forbund, RBF, tvivler faglig sekretær Erik Andersen på, at dommen vil ændre den praksis, som siden 1996 har været gældende herhjemme. Dengang blev det fra Told og Skats side slået fast, at drikkepenge er b-indkomst, og dem skal arbejdsgiveren ikke blande sig i. Afgørelsen faldt på baggrund af en sag, hvor en arbejdsgiver netop havde forsøgt at administrere drikkepengene, som de ansatte havde modtaget via kreditkort, for at få dækket gebyret for kreditkortbetalingerne. - Som jeg læser menneskerettighedsdomstolens afgørelse, læner den sig op af det engelske lønsystem, der er baseret på en lovpligtig mindstebetaling. Dertil kommer drikkepengene, som udgør resten af lønnen. Det system gik vi væk fra herhjemme i 1940'erne, hvor de ansatte kom på overenskomster og provisionsløn, og derfor tror jeg næppe, afgørelsen vil få konsekvenser for tjenere her i landet. Men det er selvfølgelig op til arbejdsgiverne, siger Erik Andersen.